De olympiske lege var til gudernes ære

I den græske guldalderperiode stod skulptøren Fidias (ca. 480-430 f.Kr.) over alle andre. Han skabte en statue af Zeus til Olympias Zeus-tempel så overvældende, at den i antikken blev regnet for et af verdens syv vidundere. Den var 13 m høj og viser Zeus i siddende positur på en tronstol med sejrsgudinden Nike i den ene hånd, et scepter i den anden og en olivenkrans om hovedet. Materialerne var guld, marmor, elfenben, farvet glas og ædelstene. I øvrigt blev den ødelagt i det 5. årh. e.Kr. men kendes fra beskrivelser og mønter (jf. side 16). Foto: © Wikimedia commons.
I den græske guldalderperiode stod skulptøren Fidias (ca. 480-430 f.Kr.) over alle andre. Han skabte en statue af Zeus til Olympias Zeus-tempel så overvældende, at den i antikken blev regnet for et af verdens syv vidundere. Den var 13 m høj og viser Zeus i siddende positur på en tronstol med sejrsgudinden Nike i den ene hånd, et scepter i den anden og en olivenkrans om hovedet. Materialerne var guld, marmor, elfenben, farvet glas og ædelstene. I øvrigt blev den ødelagt i det 5. årh. e.Kr. men kendes fra beskrivelser og mønter (jf. side 16). Foto: © Wikimedia commons.

Græske atleter skulle ofre til Zeus og sværge en ed om ikke at snyde.

Af ph.d. Morten Hørning Jensen

I centrum af de olympiske lege stod de græske guder med Zeus i spidsen.

De olympiske lege var slet og ret til de olympiske guders ære.
Olympia, hvor de oprindelige olympiske lege blev afholdt, kan bedst betegnes som et helligsted med tilhørende idrætsfaciliteter. I midten af det hele var den hellige lund, Altis. Her stod to store templer. Det største var tilegnet Zeus, og det kun lidt mindre var tilegnet hans kone Hera.

Inde i Zeus’ tempel stod et af verdens syv vidundere: Fidias’ enorme marmorstatue af Zeus, der var 13 meter høj og beklædt med guld og farvet glas. Bag Zeustemplet voksede de oliventræer, som OL-kransenes kviste blev klippet fra med en le af guld. Ifølge legenden var de plantet af selveste Herakles.

Aflagde ed foran Zeus

Hvis man kaster et blik på legenes ugeprogram, bliver det også helt tydeligt, hvordan OL var et og det samme som dyrkelse af de olympiske guder. På legenes første dag blev deltagerne indkaldt til foretræde for de ti olympiske dommere (såkaldte hellanodikai) i rådskammeret lige uden for Altis-lunden.
Her skulle de foran en statue af Zeus, der stod faretruende med sin tordenkile i hånden, sværge den olympiske ed om ikke at snyde. Derefter skulle hver atlet foretage et offer til den af de olympiske guder, de ville indgå en alliance med.

Offerdyr på Zeus’ alter

Den vigtigste religiøse begivenhed fandt sted på tredjedagen. Om morgenen samledes alle deltagere sammen med repræsentanter for de græske bystater ved indgangen til Altis-lunden.

Et væld af offergaver i form af mad, vin, drikkepokaler, fade mv. blev overgivet til Zeuspræsterne sammen med 100 okser.

Under jubel og stor ståhej blev disse ført i procession frem til det store Zeus-alter, hvor de blev slagtet. Fedt og ben blev straks bragt som et brændoffer, mens kødet blev gemt til ugens højdepunkt: den store barbecue-fest om aftenen, hvor alle blev bespist med offerkødet, mens den gode, græske vin flød i mængder.

Kristen kejser forbød OL

Ingenting understreger forbindelsen mellem de græske lege og de græske guder bedre end deres afskaffelse ved den kristne kejser Theodosius I.
I 393 e.Kr. udstedte han et edikt, der på en og samme gang forbød alle græske templer og de olympiske lege.