Ny gruppe beder for Norddjurs

Der er nu to grupper mere, som beder for hver deres kommune.

Grethe Villersholt fra Grenaa meddeler, at hun og andre har startet en gruppe, som vil bede for Norddjurs Kommune.
Og Elsebet C. Hansen fortæller, at der nu også er oprettet en gruppe, som vil tage ansvar for at bede for Hillerød.

I forvejen er der grupper i næsten halvdelen af de 99 danske kommuner dækket, som det ses af kortet side 2. Men der er endnu ”formørkede” områder i de sort-grå kommuner. Målet er at dække hele landet i løbet af de næste to år. De gul-grønne farver har i øvrigt ikke nogen betydning.

– Nogle vil sikkert indvende, at der da findes mange troende mennesker, som beder, og flotte kirker også i de mørke områder. Ja, uden tvivl. Men det, vi har brug for, hvis Danmarks situation skal rettes op, det er BEVIDSTE forbedere. Nogen, der véd, hvad de vil. Nogen, der beder specifikt for konkrete problemer i deres kommuner og i landet. For det er dén måde, vi opnår forandringer på.
Nye forbønsgrupper kan henvende sig til forbedere@udfordringen.dk eller bedehus.dk. De vil så modtage bedemails og blive inviteret til fælles arrangementer.