Nyt missionshus indviet i Kolding

s5_kolding IM200 mennesker deltog, da Indre Mission i Kolding den 10. september fejrede indvielsen af det nye missionshus.

Det nye ’Bethel’ (”Guds hus”, hentyder til det navn, patriarken Jakob gav stedet, hvor han så en stige gå fra jord til himmel i 1 Mos. 28), ligger på samme adresse som det tidligere fra 1883. Den nye bygning har 412 km2 fordelt på to plan med bl.a. café og mødesal foruden børnelokaler og kontorer. Det ene kontor benyttes af regionsleder Bjarne Taulborg.

Byggesummen på ialt 5.450.000 kr. er primært finansieret ved gaver og tilsagn om støtte fra private. Gælden forventes indfriet i løbet af 10 år, oplyser Indre Missions Tidende.

På sigt håber man at kunne bygge det nye missionshus sammen med nabohuset, der er tidligere missionærbolig.

Indvielsesfesten bød bl.a. på helstegt pattegris, lagkager, tale ved ungdomskonsulent Andreas Bøge og lovsang ved UNITE Lovsang fra Randers.