MAF sender ekstra fly til Haiti

Mission Aviation Fellowship (MAF) har indsat et fjerde fly og sendt tre ekstra medarbejdere til Haiti-teamet, der leder nødhjælpsflyvningerne efter orkanen Matthew.
Mission Aviation Fellowship (MAF) har indsat et fjerde fly og sendt tre ekstra medarbejdere til Haiti-teamet, der leder nødhjælpsflyvningerne efter orkanen Matthew.

Mission Aviation Fellowship (MAF) har indsat et fjerde fly og sendt tre ekstra medarbejdere til Haiti for at slutte sig til teamet, der leder nødhjælpsflyvningerne efter orkanen Matthew.

Et Kodiak fly er overført fra MAF’s hovedkvarter i Idaho, og et GATR satellit-kommunikations-system er nu blevet oprettet i byen Dame Marie for at støtte katastrofe-indsatsen.

Desperat brug for hjælp

Orkanen Matthew ramte Haiti den 5. oktober og dræbte flere hundrede mennesker. Over 145.000 hjem er beskadiget og 750.000 mennesker har behov for mad og nødhjælp de næste mange måneder.

– Selv før orkanen var Haitis veje i meget dårlig tilstand, fortæller John Boyd, CEO hos MAF US.
”Men nu er folk næsten helt afskåret, på et tidspunkt hvor de har så desperat brug for hjælp. I den situation er MAF’s nødhjælpsflyvninger meget vigtige.”

MAF har netop leveret 1.500 kg fødevarer og 1.000 kg medicin til byen Dame Marie.

Vigtig kommunikation

MAF’s GATR satellit er nu i brug i Dame Marie, hvor mobil-sendenettet er ødelagt. GATR er et soldrevet VSAT kommunikationssystem, som kan levere IT-forbindelse til alle hjælpearbejdere i området.

– En GATR ligner en kæmpe badebold, men indeni er der en parabolsk reflektor, der kan pege præcist på en satellit 22.000 miles væk. Den sender og modtager internet fra satellitten, og så opretter MAF et Wi-Fi-hotspot/netværk, der stilles til rådighed for nødhjælpsarbejdet, forklarer John Gorenflo fra MAF’s teknologiske afdeling.

Basen på Haiti

MAF har arbejdet på Haiti siden 1986 og har en permanent flybase i Port-au-Prince med 6 pilotfamilier, 15 haitianske medarbejdere, og tre Cessna-fly.

Siden Orkanen Matthew ramte, er endnu et fly kommet til, og staben består nu af 15 nationale og 6 internationale medarbejder.

MAF (Mission Aviation Fellowship) er en kristen organisation, der bruger fly og andre teknologier for at nå ud til de mest afsidesliggende steder i verden.