Se Awakening Europe i Stockholm på GOD TV

Sidste år var der 25.000 deltagere på Awakening Europe, som blev holdt i Nürnberg.
Sidste år var der 25.000 deltagere på Awakening Europe, som blev holdt i Nürnberg.

I weekenden den 28. – 30. oktober er Stockholm vært for konferencen Awakening Europe 2016, som har fokus på vækkelse i Europa.

GOD TV sender live i løbet af weekenden, men man har også mulighed for at se et 3 timer langt sammendrag mandag den 31. oktober, fra kl. 14.55 – 17.45.

Sidste år blev der for første gang arrangeret Awakening Europe. Det foregik i Nürnberg i Tyskland, hvor 25.000 mennesker fra 25 forskellige nationer var samlet.

På konferencen i år er talerne Reinhard Bonnke, Heidi Baker, Todd White, Ben Fitzgerald, Joakim Lundqvist og Paul Manwarring. Lovsangen ledes blandt andet af Jeremy Riddle fra Bethel Music.

De skandinaviske kanaler; Kanal 10 Norge, Kanal 10 Sverige; Visjon Norge, Visjon Sverige og TV7plus, sender også GOD TVs live udsendelser fra Awakening Europe hen over weekenden.