Skjulte evangelister?

Lars Hyldgård
Råbjergvej 8, Aalborg

Er du en skjult evangelist? Ja, de to ord: ”skjult” og ”evangelist” passer ligesom ikke sammen. Alligevel viser historien, at evangelister kan være skjulte, indtil de ”klækker ud”.

– Er du skjult af arbejdsliv, menneskelig planlægning eller begrænsninger, der står i vejen for den virkelige plan med dit liv? Mens du i virkeligheden er kaldet til et radikalt liv for Jesus og at vinde mennesker for himlen?

For 2000 år siden…
– var der almindelige mennesker, fiskere og toldere, der levede ved siden af eller på afstand af det, Jesus ville kalde dem til. De var skjulte evangelister. De havde ingen idé om, hvad Gud havde planlagt for dem…

I dag er der også…
– skjulte evangelister, som er set af Gud og kaldet til tjeneste – ligesom de første 12. Jeg har oplevet Guds nærvær stærkt under bøn for, at de må blive forløst.
– ER DU ÈN AF DEM?