Sund fromhed

– Hvordan får jeg en nådig Gud? spurgte munken Martin Luther. Han gennemførte fromhedsøvelser, bønner, selvpineri og askese for at blive hellig. Det hjalp bare ikke.

Folk i hele verden ønsker at blive frelst og få det evige liv. Vi ønsker også en god samvittighed og fred i sjælen. Men hvordan får vi det?
Munken Luther valgte at isolere sig fra denne verden og alt det, som han mente kunne friste ham til synd.

Folk verden over kan finde på at bruge fysisk eller psykisk vold for at hindre andre i at friste dem. Mænd tvinger kvinder til at tildække alt det på kroppen, der menes at friste – eller holde sig helt væk fra de steder, hvor de selv udøver deres religiøse liv.

Martin Luther opnåede ikke at blive syndfri trods alle sine anstrengelser. Derimod gjorde han den mageløse opdagelse, at Gud selv har gjort alt for at frelse os, ved at Jesus døde i vores sted. Og den frelse kan vi alle få del i ved at tro på Jesus.

Men Jesus talte ikke kun om tro. Han talte også stærke ord om vigtigheden af at undgå synd:
”Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre… end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. Hvis det er din hånd…så hug den af og kast den bort. Det er bedre… end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.” (Mat. 5: 29-30).

Jesus underviste om Guds hellige standarder. Her er de ydre tegn på fromhed ikke nok. Vrede, onde ord og forkerte tanker gør én skyldig til Helvede. Og: ”enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.”

Senere i evangeliet taler Jesus om, hvor forfærdeligt det er at blive årsag til, at andre falder fra troen. Vi opfordres til at gøre kort proces med hånd, fod eller øje, der leder os til fald (Matt.18).

Jeg tror ikke, at nogen på Jesu tid opfattede det bogstaveligt. Vi skal ikke finde øksen frem og angribe os selv. Men meningen er tydelig: Det gælder for alt i verden om at undgå fortabelsen.

Hvad er det så, Jesus opfordrer os til?
For det første, at vi skal kæmpe for at blive frelst. Men vores kamp for fromhed og hellighed må ikke gå ud over andre. Det var bedre at få en møllesten om halsen og blive kastet i havet end at lede en af de mindste til fald.
For det andet må vi indse, at fristelsen kan komme indefra. Og hvis nogen skal lide i min kamp for hellighed, må det være mig selv. Vores kamp mod synd og fristelser er nemlig ikke en kamp mod ”de andre”. Utroskab ophører ikke, fordi mænd tvinger kvinder til at gemme sig eller helt holde sig væk.

Vi skal gøre kort proces med fristelserne. Men processen går indad. Den går ud over min hånd, fod eller øje, ikke andre menneskers. Måske skal vi undgå visse personer eller situationer, og det kan så gå ud over os selv.

Men glæden over, at Gud har tilgivet os, kan sætte os fri fra synden. Og Gud ske lov er det den glæde – ikke frygten for Guds dom – som må være det, der driver os.

Det kan vi lære af Martin Luther.