Smædekampagne mod Trump
Karsten Pultz
Grundvej 55
8961 Allingåbro
Det piner mig at se, at den smædekampagne, de etablerede amerikanske medier har kørt mod Trump, uden reel objektiv research bliver gentaget af danske medier, politikere og borgere.
Trump er troende kristen, og dr. Darrell Scott, Trumps afroamerikanske præsteven, fortæller i et interview, at der næppe er nogen præsidentkandidat, der er blevet bedt så meget med og for som Trump.
Hvad ingen ved, er, at Trump blev opfordret af højtstående samvittighedsfulde militær- og efterretningsfolk til at stille op til valget i et sidste desperat forsøg på at redde republikken (for info, søg på nettet efter dr. Steve Pieczenik). Korrupte politikere, The Federal Reserve og skyggeregeringen (the deep state) har de seneste 15 år ødelagt USA, og det er med livet som indsats for Trump og hans familie, at han nu vil forsøge at rette et gennemkorrupt system op igen.
Især Trumps udtalelser og planer vedrørende The Federal Reserve og hans fokus på kongressens 9/11-rapport, hvoraf det fremgår, at der fra højeste sted blev beordret ”a stand down”, bringer ham på kollisionskurs med så mange kriminelle magtfulde elementer, at han er i meget stor fare for at blive myrdet. JFK havde nogle af de samme planer angående The Federal Reserve, og vi husker, hvad der skete med ham.
Trump bliver beskyldt for racisme. Ingen ved, at han er blevet lovprist af Jesse Jackson for det store arbejde, han har gjort for afroamerikanere. For 6 år siden bad Trump sin personlige ven pastor Paula White om at invitere alle dem, hun kendte, som hun følte, havde et tæt forhold til Gud, til et møde i Trump Tower. Hensigten var, at Trump ønskede, der blev bedt for og med ham, således at han kunne få en fornemmelse af, om Gud ønskede, at han skulle stille op som præsidentkandidat.
Medierne er både dovne og partiske. Sandheden er, at med Trump har USA for første gang siden JFK fået en præsident, som har nationen og ikke sine egne interesser i højsædet. Med sine milliarder af $ kunne han have trukket sig tilbage og levet det søde liv – i stedet risikerer han nu sit liv for at redde det land, som han elsker.