Blå Kors og selvbestemmelse
Mogens Stig Nielsen
fhv. institutionsleder
Det kan godt være, det er en menneskeret at gå til grunde ved et uhæmmet forbrug af alkohol; men det vil være uansvarligt for en selvejende institution og dets bagland af givere og kunder, at lade det ske. Derfor bør ankestyrelsens dom ikke være bestemmende for et behandlingstilbuds faglige profil.
Beboere/lejere skriver normalt under på en huslejekontrakt og en husorden før indflytning. På samme måde ved indflytning på en selvejende behandlingsinstitution bør man udvikle en husorden, der kan understøtte den pædagogiske måde man arbejder på. Fx kan der stå, at beboeren er pligtig til at tage imod pædagogisk vejledning, herunder at behandlingen foregår i et alkoholfrit miljø. Samtidig kan sanktionsniveauet ved overtrædelse fremgå af samme husorden.
Som forstander René Boye Knudsen skriver: “… at borgeren selv må bestemme, om han eller hun vil bo et sted, hvor man ikke må drikke alkohol.” Dette ønske bør man som myndig person og ved sin underskrift personligt kunne forpligte sig til i den aftalte periode.
Som kommune ville jeg som kunde være langt mere tryg ved behandlingstilbuddets virkning, når den selvejendes institutions retningslinier kan efterleves.
Umiddelbart kan det være svært at se, hvordan den juridiske kamp kan vindes her og nu; men at skabe forståelse hos alle parter for en husorden, der også omfatter det pædagigiske arbejde, burde være en overkommelig opgave.
