”Guds vældes arm forkortes ej!”

Sal. 89,14: ”Du har en arm med vælde!”

Billeder fra hverdagslivet kan på mange måder blive små prædikener.

Det oplevede jeg for nogen tid siden, da et barnebarn tillidsfuldt støttede sig til sin bedstefars arm.
Opstillingen var meget impulsiv, det er ikke noget, man sådan lige kan arrangere, uden at det ser unaturligt ud, men her var det en naturlig refleks for barnet at støtte sig til en stærk og kendt arm.
Jeg havde mit digitalkamera ved hånden og kunne ikke dy mig for at tage et billede.

Jeg kom straks til at tænke på det gamle ord fra Sal. 89,12: ”Du har en arm med vælde!” I den nyeste oversættelse står der: ”Din arm har kraft, din hånd er stærk, din højre løftet.” I vers 22 står der supplerende: ”Min hånd støtter ham, ja, min arm giver ham styrke.”

Guds stærke arm

Det israelitiske folk oplevede Guds hånd på deres vandring. I 5. Mos.5,15 bliver de mindet om det med ordene: ”Husk, at du selv var træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm.”

”Gud har en arm med vælde.”

Det er godt at vide for dem, der på en særlig måde bliver prøvet i livet. Guds arm har med Jesu opstandelse stadfæstet sin styrke og magt.
Derfor kan vi også som det lille barn i al vor svaghed klynge os til Guds arm – til den opstandne Kristus og forvente alt godt fra ham.

Lige så lidt som bedstefaderen ville trække sin arm til sig, lige så lidt vil Gud, den almægtige, trække sin arm til sig, når et af hans børn tillidsfuldt og selvfølgeligt holder fast i armen.

Undervurdér ikke Gud

Vi må aldrig undervurdere Guds arm – heller ikke i 2017 (reformationsåret for Luthers sætninger), hvor en højesteretsdom skal finde sted d. 16. marts på grund af en sag, som kirkeministeriet har rodet sig ud i, nemlig det kønsneutrale ægteskab i folkekirken. Masser af borgere har protesteret mod dette overgreb.

Gud lader hovmodige mærke sin stærke arm…

Hos Jeremias står der et stærkt profetisk ord, som vi må lægge mærke til.
”Se, derfor lader jeg dem mærke, denne gang lader jeg dem mærke min hånd og min styrke; og de skal kende, at mit navn er Herren.” Jer.16,21.

Bibelordet er fra Jeremias’ bøn, hvori han gør opmærksom på folks ugudelighed og egoisme, som stærkt vil blive imødegået af Guds kraft. Gud vil selv gribe håndfast ind.

Farao oplevede det over for Moses. Goliat over for David. Ørkenstammerne over for Gideon. Storkongen Sankerib over for kong Hizkija. Ja, vi kunne fortsætte i Bibelen, hvor Gud tager sig af den svage part og sætter hovmod og selvtilstrækkelighed på plads.

I reformationsåret kan det være nyttigt at mindes en anden reformator, Hans Tavsen, som ligeledes satte sig op mod meningsdannerne.
Ingemann skrev blandt andet den herlige reformationssang: ”På Tave bondens ager..”, hvori det lyder:

”en dansk Morten Luther,
han stred med ordets sværd
og sejred med ånden
i hjertefolkets hær.

Guds ord var på Guds alter
af bondehånd lagt;
da folket var frelst
og udslukt det bitre had,
Hans Tavsen i Ribe
på bispestolen sad.

”Guds vældes arm forkortes ej” står der i den trøsterige salme ”Dybt hælder året i sin gang”.

Lad os til sidst høre ordene:

Lad solen korte af sin vej
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom fór ej vild.

Søndagens tekst til 3. søndag efter Helligtrekonger: Matt. 8, 1-13

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus helbreder en spedalsk mand
1 Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, mens han gik af sted. 2 Inden længe kom der en spedalsk mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!« 3 Jesus rakte hå
nden ud og rørte ved manden. »Det vil jeg!« sagde han. »Bliv rask!« I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed. 4 Derpå sagde Jesus til ham: »Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.«

En romersk officers tro
5 Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: 6 »Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.« 7 Jesus sagde til ham: »Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?«
8 Officeren svarede: »Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan komme ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. 9 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‘Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‘Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‘Gør det eller det!’ så gør han det.« 10 Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: »Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. 11 Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. 12 Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.« 13 Derefter sagde Jesus til den romerske officer: »Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.« I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.