Vejledning til menigheder om valget af ny præst

Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet har udgivet fælles vejledning i præstevalg.

Det er meget vigtigt for en menighed at få en præst med en sund forkyndelse – og en personlig tro. Derfor har DBI og MF nu udgivet en fælles vejledning i præstevalg.

Selv om den lutherske kirke går ind for tanken om det almene præstedømme, hvor alle kristne i princippet anses for at være præster, spiller en menigheds officielle præst dog en helt afgørende rolle.
Fordi menneskers tro i høj grad formes af præstens forkyndelse, er det afgørende, at præsten har en sund bibelsk teologi og formår at formidle evangeliet enkelt og klart, forklarer Nils Andersen fra Menighedsfakultetet.

Start med præsteløftet

DBI og MF opfordrer til, at menighedsråd er meget omhyggelige i hele processen, når de vælger ny præst. Som en hjælp til dette har de teologiske institutter udarbejdet en vejledning, der består af tre forskellige dokumenter. Dokumenterne handler om hhv præsteløftet, præstevalg i valg- og frimenigheder og Forslag til spørgsmål, der kan stilles ved ansættelsessamtalen.
Dr. theol. Kurt E. Larsen skriver om præsteløftet:
”I den danske folkekirke aflægger den vordende præst et præsteløfte i forbindelse med sin ordination. Oprindelig var der tale om en ed, men fra 1870 blev eden forandret til et løfte. I løftet gives der tydelige pejlemærker om, hvad man kan forvente af en evangelisk-luthersk præst. Derfor er det også en god rettesnor for det menighedsråd, der står over for den vigtige opgave at skulle vælge en præst.”
En præst lover ”med regnskabsdagen for øje” at lægge vægt på bl.a. disse fire vigtige principper:

1. En præst skal forkynde Guds ord rent.
– Man kan finde hjælp til den rette forkyndelse i trosbekendelserne, som er en sammenfatning af kirkens forståelse af Bibelen. I den evangelisk-lutherske kirke bekender vi fx troen på ”kødets opstandelse og det evige liv”.

2. En præst skal undervise og forsvare luthersk kristendom.
Det handler om frelsen af nåde alene og om – med præsteløftets ord – at »… bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.«

3. En præst skal forvalte sakramenterne med ærefrygt.
En præst må ikke ”sjuske” med de hellige handlinger dåb og nadver, så deres præg af højtid og hellighed udviskes. Heller ikke må en præst egenhændigt ændre på ordlyden i ritualerne og fylde dem med sit eget indhold.

4. En præst skal med sit eget liv være et eksempel for menigheden.
Man kan ikke sige et fra prædikestolen og gøre noget helt andet i hverdagen uden at være utroværdig. En præst kan heller aldrig sige og gøre ting som »privatperson«.
Præsten skal være et godt eksempel, både når det gælder etiske spørgsmål, og når det gælder kirkeskikke. En præst må behandle sin egen familie, naboer og samarbejdspartnere godt.
En præst må selv søge kirken og gå til nadver, også når man ikke selv har tjenesten. En præst må selv gå foran med hensyn til gode kristne vaner. Har præsten børn, må disse døbes. Præsten må bede aftenbøn med dem og opdrage dem i den kristne tro, sådan som han ved dåben formaner forældre og faddere til at gøre det.

Ansættelsessamtalen

I dokumentet om ansættelsessamtalen hedder det, at de følgende spørgsmål kan hjælpe til at sætte fokus på de teologiske og menneskelige aspekter.
– Hvorfor har du valgt at blive præst?
– Hvad er det mest centrale i den kristne tro?
– Vi siger i trosbekendelsen, at Jesus er opstået fra de døde. Hvordan forstår du det udsagn?
– Hvordan vil du definere kirkens mission?
– Hvilken betydning har kirken for det moderne samfund?
– Findes der en bibelsk etik?
– Hvordan vil du favne mennesker, som har andre livsværdier end dig?
– Vil du fejre gudstjeneste med eller for menigheden?
– Hvordan vil du inddrage sognets foreningsliv i kirkens arbejde?
– Hvor vigtigt er det, at tingene bliver gjort på din måde?
– Arbejder du bedst alene eller sammen med andre?
– Hvordan ser du sammenhængen mellem dit privatliv og dit arbejde som præst?
– Hvordan vil du beskrive din personlige gudsrelation?