En tur ud i ørkenen

Jesus har modtaget Guds proklamation: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. Gud bekendtgør, hvor hans autoritet ligger, og nu taler Gud til os ved sin søn Jesus Kristus.

Dostojevskij bruger fortællingen om Jesus og djævelens samtale i ørkenen, i ”Brødrene Karamasov”, som handler om, hvem der er en kristen. Hos Dostojevskij kommer Jesus igen i Spanien i 1600-tallet. Jesus oprejser et barn fra de døde ved at røre det. Storinkvisitoren, djævelen, ser, at Jesus gør miraklet. Storinkvisitoren er den højeste gejstlige dommer i kætteri. Jesus arresteres og dømmes til at skulle brændes. Storinkvisitoren forklarer, at dommen bygger på, at Jesus bærer sig forkert ad, for han tvinger ikke sin vilje igennem over for folket.

I ørkenen blev Jesus udfordret til at gøre tegn, og til sidst afviste Jesus den afgørende fristelse at tage magten på jorden. Jesus viste menneskene vejen, sagde storinkvisitoren, men han tvang dem ikke til at gå den, men gav dem friheden. De to ting er uforenelige, for det kan folk ikke leve op til. Storinkvisitoren mener, at kirken viser folket vejen på den rette måde både ved at lokke dem, tvinge dem og om nødvendig bedrage dem.

Kan autoritet og frihed forenes? Nej, siger storinkvisitoren, for mennesket skal tugtes, tvinges, styres og lokkes. Jesus siger derimod: ”jo, det kan”, for Jesu autoritet er forenet med frihed. Jesus gør ikke stene til brød og afviser at demonstrere Guds magt. Hvis du vil Jesus, må du selv vælge ham.

Nogle børn skal undervises, men et barn vil ikke, og så prøver du at tvinge det. Pædagogik betyder at føre børn. Det kan også betyde at hjælpe til at foretage deres egen rejse. Så Jesus åbner en dør til en vidunderlig rejse, vi kan tage på, men han tvinger dig ikke og siger: ”Kan du så komme af sted”.

En tur ud i ørkenen

Gud siger, at Jesus skal gå ud i ørkenen, og Helligånden førte ham derud. Ørkenen er stedet, hvor Gud ikke taler til dig, og du er alene. Kender du den oplevelse, at Gud ikke er hos dig? Hvis du har oplevet Guds Ånd, så kommer du også en tur ud i ørkenen. Når du oplever Guds Ånd og tilkendegivelse af, at du er hans barn, og gennemsyres af den oplevelse, kan du forvente en tur i ørkenen. Der er ikke langt fra at være helt oppe og til at ligge på knæ og råbe efter Gud.

Tænk på Grundtvig, der i Guds nærvær skaber en salme, der er en tonestige og en lovprisning til Gud, og i næste øjeblik kunne han være i sin egen ørken, hvor han slås med djævelen. Ørkenen er en åndelig oplevelse, og den kaldes sjælens mørke nat. Der er Gud, men djævelen er der også.

Djævelen tager Jesus med op på bjerget og siger, at han må få det hele. Det er fristelsen, som mennesket altid er faldet for. Guds rige handler ikke om guld og sølv, men om kraft og ånd, og Jesus vil ikke have guld og sølv. Det tilbyder djævelen og storinkvisitoren, men Jesus vil ikke have magten og æren ved verdslig rigdom.

Måske synes vi ikke, at vort liv har været fuld af mirakler og åndelige oplevelser, men vi har mærket djævelen og hans tillokkelser, hvis vi følger Jesus. I livet er der ørkener, men også genoprettelse, fordi Jesus ikke faldt for djævelens fristelser, og derfor er vejen for os ikke håbløs. Har du oplevet, at dit liv er blevet gennemrystet, at du er et Guds barn, og at Gud har ladet dig mærke, at du er hans? Det er en parallelitet til: Dette er min søn, den elskede.

Denne historie begynder i himlen og slutter i himlen, fordi englene kommer og tjener Jesus, og sådan vil Gud, at din historie skal være. Den skal begynde i himlen og slutte i himlen, og det er på trods af alle de ørkener, der må være.

Søndagens tekst: Matt. 4, 1-11

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Fristelsen i ørkenen
1 Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. 2 Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. 3 Da kom Fristeren til ham og sagde: »Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?« 4 Jesus svarede: »Der står skrevet: ‘Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’« 5 Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. 6 »Hvis du virkelig er Guds Søn,« sagde han, »så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‘Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’« 7 Jesus svarede: »Der står også skrevet: ‘Du må ikke provokere Herren, din Gud.’« 8 Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. 9 »Alt det vil jeg give dig,« sagde han, »hvis du falder på knæ og tilbeder mig.« 10 Jesus svarede: »Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.« 11 Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.