Kan man misbruge forbøn?

Jeg ved jo, at Jesus er til stede – skønt usynligt, så dog virkeligt nok, så hvorfor dog ikke gå til ham, som man jo gør gennem forbønnen.

Kære Orla.
Hermed en lille hilsen med en hjertelig tak for dine møder i Valby. De er blevet til en vældig stor glæde for mig og for mange andre. Jeg har ikke tal på alle de velsignelser – fysiske såvel som åndelige – jeg har modtaget ved disse møder.

Jeg har ganske vist ind imellem haft problemer med at komme til forbøn flere gange. Jeg har tænkt: Kan man misbruge forbøn?
Selvom mine forskellige helbredsproblemer har været generende og smertefulde, så har de jo aldrig været livstruende.

Der sidder helt sikkert mennesker ved møderne, som er helbredsmæssigt langt ude, og som har et skrigende behov for Guds indgriben. Og så møder jeg op med mine trivielle, alderdoms-relaterede smerter og problemer, som dog er reelle nok. De hører vel egentligt hjemme i den større sammenhæng i småtings-afdelingen.

På den ene side spørger jeg mig selv, om det er ”sundt” at gå til forbøn mange gange. På den anden side må jeg indrømme, at jeg aldrig har deltaget i et af dine møder, uden at jeg har modtaget en eller anden form for velsignelse. Måske ikke altid fysisk helbredelse; men så en eller anden form for åndelig velsignelse.

Naturligvis kunne jeg komme til møderne uden at gå op til forbøn – det har jeg faktisk overvejet flere gange. Men så kommer jeg til at tænke på, at hvis nu Jesus var fysisk og synligt til stede, så er jeg overbevist om, at alle mødedeltagerne ville løbe om kap for at komme op til ham først for at blive velsignet. Og jeg ved jo, at han er til stede – skønt usynligt, så dog virkeligt nok, så hvorfor dog ikke gå til ham, som man jo gør gennem forbønnen. Jeg føler nok, at jeg ville gå glip af noget, hvis jeg blev siddende på min plads.

Jeg tænker også på og oplever faktisk, at i min alder står helbreds-problemerne nærmest i kø for at overfalde én. Men jeg skal bestemt ikke klage, og det fordi jeg hele tiden bliver helbredt af Jesus.

Nå, det blev en længere smøre. Men det, som jeg først og fremmest ville udtrykke, er min store taknemmelighed. Naturligvis først og fremmest til Jesus, til Gud; men dernæst også til dig, fordi du måned efter måned stiller dig og din tid til rådighed for alle, som møder op her i København.

Må Gud velsigne dig og din familie og med hilsen fra
Den Taknemmelige

SVAR:

Mange har brug for at bede sammen

Jesus siger i Matthæus-evangeliet kapitel 18, vers 19: ” Jeg siger jer altså: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.”

Kære Taknemmelige
Først vil jeg sige dig tak for dit opmuntrende brev. Dernæst vil jeg tilføje, at dit brev rummer mange aktuelle spørgsmål og tanker.

Allerførst vil jeg svare på dit spørgsmål, om man kan misbruge forbøn?
Som udgangspunkt vil jeg sige, at det kan man ikke. Men jeg forventer dog af kristne, at de også har bedt for sig selv om helbredelse, inden de kommer til forbøn.

Jeg har oplevet nogle, som ikke beder for sig selv af forskellige årsager.
Nogle beder ikke for sig selv, fordi de ikke forstår at bede, og fordi de aldrig har lært det.
De kommer til møderne på grund af sygdom. De misbruger ikke forbønnen. For det er syge, som kommer til møderne uden nogen kristen baggrund.

Hvis man endelig skal tale om misbrug, så er det fx: hvis kristne, som selv kender bønnens vej, kommer til forbøn for en nemheds skyld. Så behøver de nemlig ikke selv at bede om helbredelse. Det lader de forbederen om.
Bønnen om helbredelse er så overladt helt til forbederen. Herved overlader de så også ansvaret for deres helbredelse helt og fuldt til forbederen. Det er ikke nogen god måde. De er heldigvis også de få. Men det forekommer.
Alligevel vil jeg heller ikke sige, at de misbruger forbønnen. For de har også brug for forbøn og for hjælp. Der er jo noget i kristendommen, de ikke helt forstår. Nemlig det: at tage ansvar.

Men kære Taknemmelige, hvor står du i det her? Misbruger du?

Nej, jeg føler, at du hører til dem, der har brug for en eller flere at stå sammen med i bøn / forbøn. Dig omtaler Jesus i Matthæus-evangeliet kapitel 18, vers 19 med ordene:

”Jeg siger jer altså: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.”
Og videre i vers 20 taler Jesus om noget, du også er inde på i dit brev, nemlig om hans nærvær hos os i møderne: ”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.”

Du taler om alderdoms-relaterede smerter og problemer, som du henfører til småtings-afdelingen. Men nu skal du høre, hvordan jeg læser evangelierne:

Jeg tror, at Jesus vil være vores store læge lige så længe, vi skal være her på jorden.
Han vil være læge for de 14-årige lige så vel som for de 100-årige. Løfterne i Bibelen, om at Herren vil være vores læge, gælder nemlig alle.

I Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 28 siger Jesus:
”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Læg mærke til, der står alle med tunge byrder. Sygdom er i sandhed en tung byrde.
Også for dig, selvom du taler om småtings-afdelingen.

Men tilbage til det med forbøn: Jeg prøver altid, så vidt det er muligt, først at bede for dem, der kommer til møderne med store smerter og livstruende sygdomme.

Jeg håber mine svar kan være dig til hjælp og afklaring.
Orla Lindskov

MIN OPLEVELSE:

Kære Orla Lindskov
Jeg vil gerne give ære til Gud for et mirakel, der skete med min ryg på et møde med dig sidste forår.
Du sagde midt under forbønnen, at der var en person til stede, som sad med og led under smerter i sin ryg. Jeg vidste, at det var mig, og min ryg var så slem, at man fra lægelig side havde anbefalet mig en operation for diskusprolaps.
Men på det møde helbredte Jesus mig, og jeg er stadig helbredt og smertefri.
Tak i Jesu navn.
K.H.
Den Smertefri