Verdens lykkeligste har Downs
I december 2011 besluttede FN at erklære d. 21. marts Verdens-dagen for Downs Syndrom (World Down Syndrome Day). Og trods særlige helbredsmæssige og skolemæssige udfordringer viser en undersøgelse, at mennesker med Downs er verdens lykkeligste.
I en artikel på John Piper’s hjemmeside ’Desiring God’ skriver John Knight, at livskvaliteten er i top hos folk med Downs Syndrom.
Ikke færre end 95 procent i undersøgelsen erklærede, at de var tilfredse med deres liv. På spørgsmålet: ’Er du tilfreds med at være den, du er?’ svarede 97 positivt. Og 99 procent svarede ’Ja’ til spørgsmålet: ’Elsker du din familie?’
Ingen anden gruppe oplever samme grad af tilfredshed og lykke.
John Knight skriver, at mange mennesker ikke ved nok om Downs Syndrom og fx antager, at folk med Downs må være mere ulykkelige end andre. Men statistikkerne viser det stik modsatte.
World Downs Syndrome Day er en anledning til at fejre dem, der er anderledes. Men det er også en dag til at aflive myterne om Downs Syndrom. Og kristne må huske at være Kristi hænder og fødder.
– Næste gang du hører om en familie, som får et Downs barn eller ser et barn eller en ung med Downs i din kirke, må du ikke sætte det i en kasse med mærkaten ”tragedie”. I stedet må du bede om visdom, indtroducere dig selv til dette værdifulde menneske (eller hendes forældre) og se, hvad Gud længes efter at gøre for dem gennem dig – og for dig gennem dem, opfordrer John Knight.