Bog om ni ting for konfirmander

’De ni – Bibelen om ni ting du gerne vil vide mere om’, er en bibellæseplan for konfirmander skrevet af Michael Bak Nygaard.

De ni spændende emner er bl.a. venskab, identitet, godhed, sex og Jesus. Formålet er at vise konfirmanderne, at Bibelen har relevans for deres liv – og dermed inspirere dem til at fortsætte med at gøre brug af den.

En konfirmand siger om hæftet:
– Det er mega godt. Jeg synes, jeg har fået mere lyst til at læse i Bibelen efter det her, fordi han finder lige de gode steder i Bibelen, hvor man har lyst til at læse videre.”
Michael Bak Nygaard er en erfaren forkynder for teenagere. Han møder sine læsere i øjenhøjde og med en passion for, at de skal blive optaget af Bibelen.

Hæftet, som koster 30 kr., kan bestilles på blr.dk/ni.