Ifølge DR-serie blev danerne kristne af politiske årsager

Munken Widukind fortæller kun fem år efter Harald Blåtands kristning om missionæren Popo, der for at bevise sin tro holdt sin jernklædte hånd i ilden. Da hånden viste sig at være uskadt, blev den danske konge overbevist og lod sig døbe. Billede fra YouTube.

”Historien om Danmark” fremstiller religionsskiftet uden at tage troen i betragtning.

Popos jernbyrd kaldes en myte, og Ansgar og andre missionærer nævnes ikke.

Det er nogle af kritikpunkterne hos tre kirkelige debattører, som Kristeligt Dagblad har interviewet om den nye historieserie på DR. Serien roses for sine smukke billeder og en pædagogisk formidling, der er helt i top.
Men der er også alvorlige mangler, lyder det som et fælles hjertesuk fra de tre debattører.

Åndsforladt formidling

For historieprofessor Brian McGuire, der selv har skrevet en bog om Danmarks kristning, er der tale om intet mindre end åndsforladt formidling. Der er nemlig tale om en helt igennem materialistisk fortolkning af historien, hvor Harald Blåtand blev kristen for at hindre en invasion.

McGuire kritiserer samtidig den danske tendens til at se Danmark som verdens centrum. Denne opfattelse viser sig ved, at DR-serien overhovedet ikke forholder sig til, at den tyske kejser Otto på Blåtands tid var i Italien og ”ikke skænkede Danmark en tanke”.
Serien burde i stedet have taget munkens Widukinds beretning om Popos jernbyrd og det indtryk, den gjorde på Harald Blåtand for pålydende. Jernbyrden vises, men betegnes i serien som en senere myte.

I virkeligheden er det DR, der videreformidler gamle myter, understreger Brian McGuire.

Brian McGuire
Forudindtaget mod tro?

Sognepræst og medredaktør af tidsskriftet Nyt Babel, Merete Bøye, glæder sig over, at danskhed og kristendom er tænkt sammen i den nye serie. Serien er således ikke negativ overfor kristendommen.

”Det er rigtig fint, at man på den vis lægger op til, at vi skal ranke ryggen som danskere og kristne”, udtaler sognepræsten.
Men også hun beklager, at Harald Blåtand ifølge denne series fremstilling ikke blev omvendt eller personligt overbevist om kristendommens sandhed, men i stedet valgte den nye tro til af politiske årsager.

Missionærerne mangler

Også generalsekretær i Bibelselskabet, Birgitte Stoklund Larsen, hæfter sig ved, at Harald Blåtands tro behandles som politisk spin.

Men i serien går man faktisk med på dette ”spin”, siger generalsekretæren med henvisning til den gradvise kristning, der også foregik blandt andet gennem vikingernes møde med englænderne.

Der bliver heller ikke nævnt noget i serien om Ansgar eller andre kristne missionærer – eller om, at mange vikinger lod sig døbe, når de opholdt sig uden for landets grænser, påpeger Birgitte Stoklund Larsen.