Neerskov nåede utrolig meget -’fordi jeg intet var’

I en krise i ungdommen indviede han sig helhjertet til at følge Guds vilje. Og det blev et helt usædvanligt liv, der endeligt sluttede i sidste uge.

Fredag den 7. april blev Hans Kristian Neerskov begravet fra Karlslunde Strandkirke. Han døde fredagen før på Herlev Sygehus – 84 år gammel.

H. K. Neerskov er kendt af de fleste af Udfordringens læsere – og udenfor. Specielt de ældre husker ham som bibelsmugleren, der oprettede Dansk Europamission og hjalp de forfulgte kristne i Østeuropa. Andre husker ham for hans næsten 40 bøger.

Født i fattig millionærfamilie

Hans Kristian blev født i København 1932 som den 4. og sidste i rækken af søskende.
Hans far var grosserer og ud af en rig bankfamilie. Han havde været god for mange millioner, men i 30’erne slog økonomien fejl, og selv om familien boede flot, ”var vi fattige som kirkerotter”.
Men han kom på Efterslægtens Skole og Gymnasium, hvor man kun kunne komme ind, hvis man havde ug – i gennemsnit.

Den store krise

Familien gik i kirke. Og som ung kom Hans Kristian i forbindelse med bibellæreren Poul Madsen, som først virkede i Folkekirken, men i 1953 dannede frikirken Kristent Fællesskab.
Hans Kristian blev døbt i frikirken, men det varede ikke længe, inden han kom i anfægtelser. Han havde opdaget, at der i Ny Testamente tales om en overnaturlig kraft fra Gud, som de kristne kan få del i. Men Helligåndens dåb stemte ikke med Madsens undervisning, så unge Neerskov blev smidt ud og mistede alle sine venner.
I dette ingenmandsland søgte han intens Guds vejledning.

Helligånden i og over

Mens han gik på Wiedenest Teologiske Institut i Tyskland (Brødremenigheden), bad han en nat inderligt til Gud om at få Helligånden. Selv om der ikke skete noget synligt, så oplevede han det næste halve år, at Gud virkede igennem ham på en ny måde. Han havde fået noget i sig eller over sig, som fik mennesker til at lytte og omvende sig.

I 1958 skrev Neerskov bogen ”Liv og Kraft ved Helligånden” ud fra sin nye forståelse og erfaring. I bogen argumenterede han for, at kristne kan have Helligånden i sig (til indre forvandling) uden at have Helligånden over sig (til kraft i tjenesten). Og modsat.

Han havde imidlertid ikke råd til at udgive bogen, så han bad Gud om, at han måtte få de 5.000 kr., der skulle til, da hans egen månedsløn kun var 600 kr. Og i 1961 kom pengene, og bogen udkom.

Pinsepræst i modvind

Neerskov gik ind i Pinsekirken og var først forstander i Blåhøj, senere i Tabormenigheden i København.
Mange af de traditionelle pinseledere var dog uenige med Neerskov, som imidlertid tiltrak tilhørere, også fra Folkekirken, på grund af sin dynamiske bibelundervisning. Og bogen var med til at forberede den karismatiske fornyelse, som kom i 70’erne.
Han blev i pinsekirken i 35 år, indtil han i 1996 gik tilbage til Folkekirken og begyndte at komme i Karlunde Strandkirke.

Europamissionen

Men allerede i 1964 begyndte et dramatisk kapitel i hans liv. Han tog til Østeuropa og kom i kontakt med de forfulgte kristne, som ikke engang kunne skaffe sig bibler. På mange måder blev de forfulgt af de kommunistiske regeringer. Kirkerne var i nogle tilfælde beslaglagt, præsterne og aktive kristne blev fængslet, og mange døde i fangelejrene.
Neerskov begyndte at smugle bibler ind i de lukkede lande og hjælpe de forfulgte.
I starten var det et bijob ved siden af hans præstearbejde, men i 1968 blev det til et selvstændigt arbejde. Et blad blev udsendt og fik efterhånden 30.000 læsere.
De officielle kirkeledere – lige fra biskop Bertelsen til baptisternes internationale sekretær Wümpelman – protesterede imod arbejdet, som de mente skadede deres officielle relationer med de kommunistiske lande.

– Kommunisterne og venstrefløjen stod stærkt dengang og støttede blindt kommunismen. Blandt dem, der kritiserede mig, var forfatteren Hans Scherfig, der stod centralt i DKP. Universitetet i København havde en kommunistisk rektor, Mogens Fog, og på alle universiteter herskede et socialistisk miljø. Lederen af det teologiske fakultet, Jens Glebe Møller, udtalte, at kommunismen skulle redde verden og benægtede, at Jesus skulle have sagt, at ”de fattige har I altid iblandt jer”, huskede Neerskov.
Trods advarsler fra de velmenende kristne ledere blev der nu i stigende grad sat fokus på krænkelsen af menneskerettighederne i de socialistiske lande, og det rystede det mægtige rige.

Bogen ”Hvor Øst og Vest mødes” kom i over en million eksemplarer.

Bog i millionoplag

Neerskov udgav i 1974 bogen ”Hvor Øst og Vest mødes” om sine egne oplevelser, og bogen blev hurtigt en bestseller, ikke mindst i USA, hvor den udkom under titlen ”Mission Possible”. Snart efter blev den oversat til i alt 16 sprog og udkom i 26 lande.
Samtidig blev et missionsselskab ”Mission Possible” oprettet i Texas med Neerskov som præsident, mens en tidligere politiadvokat ledte det daglige arbejde.

Arresteret 11 gange

Gang på gang kom Neerskov på tv-kanalerne, især i USA. En morgen ringede Pat Robertson fra CCN til ham og fortalte, at han om aftenen havde været på tv i hele USA, fordelt på 37 forskellige kanaler.

I den russiske partiavis Izvestia brugte man 3/4 side på at advare imod den ”ideologiske fjende nr. 1”, danskeren H. K. Neerskov.
Herhjemme skrev de store aviser om arbejdet, når Neerskov blev arresteret. Ifølge Neerskov blev han arresteret 11 gange af kommunisterne for bl.a. at indføre bibler og samarbejde med ”illegale kristne”. Og Neerskov bemærkede senere, at:

– Det var den største tjeneste, myndighederne gjorde for mig, når de arresterede mig. Det gav nemlig god omtale, sagde han.
Europamissionen skaffede bibler på 60 af Sovjetunionens sprog, og arbejdet er fortsat.
Under opstanden i Polen fungerede Neerskov som rådgiver for både den katolske kirke og fagforeningen Solidaritet.

Sakharov-komitéen

I 1975 var han hovedmanden bag oprettelsen af Sakharov-komiteen, hvor også udenrigsminister Per Stig Møller sad.
Komitéen rettede gennem høringer på Christiansborg verdens søgelys på atomfysikeren Andrej Sakharov, der blev forfulgt af myndighederne, fordi han kritiserede dem.

Mødte de kendte

Efterhånden som det kommunistiske rige smuldrede, fik han flere æres-ordener, som fx den polske Røde Kors-orden, den russisk-ortodokse kirkes Arkimandrit-orden og Wallenberg-guldmedaljen for kamp for retfærdighed og menneskeret.

Han mødte kendte personligheder som præsident Ronald Reagan i 1986; den senere pave Johs. Paul II i 1976, og Tjekkoslovakiets præsident Vaclav Hawel, Polens statschef Jaruselski og kardinal Joseph Glemp, og Georgiens præsident Eduard Shevardnadzhe. (Han oprettede også Dansk-Georgisk Venskabs Forening i 2000.)

Herhjemme talte han bl.a. med statsministrene Poul Hartling og Anker Jørgensen.

Sat ud af spillet

– Det var fuldstændig overvældende, huskede Neerskov, da jeg talte med ham i 2007. I de aktive år arbejdede han som 37-årig op til 17 timer i døgnet. Og så gik det galt. Han faldt om på en færge og blev lammet i venstre side.
Med ét blev han sat ud af spillet i syv måneder. Efter hospitalet blev han anbragt i en kørestol på Hjemmet for Vanføre. Han havde også afasi – dvs. problemer med at tale. Han blandede alle de sprog, han kendte, sammen.
Selv om Neerskov undrede sig over, at Gud kunne undvære ham, var han ikke i tvivl om, at Gud var med ham.
– Når vi arbejder for Gud, så prøves vi også. Gud brugte denne periode til at vejlede mig, sagde Neerskov.

Gud talte til ham

Efter at han havde været hjemme en måned, blev han vækket klokken fire en morgen og hørte Gud ”sige” til ham, at han skulle tage til Bulgarien. Flere gange i sit liv vågnede han netop klokken fire om morgenen med en klar tanke fra Gud. Andre gange følte han Guds tale gennem bibelvers og ”tilfældigheder”. To gange i sit liv hørte han en hørbar stemme.

Ramt af et lyn

Så Neerskov rejste og var bl.a. med til at hjælpe seks mennesker fra Jugoslavien ind i Østrig. På et tidspunkt blev de standset i bjergene, og kommandanten beordrede Neerskov til at gå opad bjerget. Men han stod i 10 cm. mudder og kunne ikke flytte sig.

Pludselig slog et lyn ned og ramte ham. Alle så det og var chokerede. Men det utrolige skete: Lammelsen var væk. Han kunne igen gå normalt.
Senere kørte de over græsen kl. 3 om natten. De havde bedt Gud om at gøre vagterne blinde for de hemmelige passagerer. Og da grænsevagterne kiggede ind i folkevognsbussen, så de åbenbart ikke de seks passagerer, men lod bilen køre over grænsen.

Sådan oplevede Neerskov mange mirakuløse hændelser i sin tjeneste. Nogle er nedskrevet i hans bøger.
Han kunne virke pralende, og en del anfægtede også, at han talte sandt. Men han havde samtidig en ydmyg indstilling til, at han var blevet brugt så meget. Han mente, at han blev brugt, ”fordi jeg ingenting var”. Og han mente, at kriseåret i ungdommen, hvor han indviede sig til at følge Guds vilje, havde stor betydning for det, der senere skete.

Hans Kristian Neerskov fik ni år til slut sammen med sin anden kone, Unni Eriksen.

Gift igen som 75-årig

Hustruen Nina døde allerede som 53-årig i 1995, og selv om Hans Kristian var hyperaktiv, følte han ensomheden. En norsk kvinde havde skrevet et takkebrev til ham, og han ringede på hendes dør tre gange uden resultat. Til gengæld så han, at en enke annoncerede i den lokale ugeavis efter ”en mand at holde i hånden i kirken”. Han svarede på hendes annonce, og det viste sig at være den samme norske kvinde – Unni Eriksen. Hun var enke efter 34 års godt ægteskab.

De to fik et dybt åndeligt fællesskab og giftede sig senere. De beholdt hver deres lejligheder, men boede begge i Vangede og var sammen det meste af tiden.

Unni fortæller, at Hans Kristian til sidst blot ønskede at komme hjem til Gud. Han følte sig som en ”grøntsag” med leddegigt og smerter. Han kom på sygehuset for at blive opereret for galdesten og nyresten, men døde før operationen nogle dage senere.

Unnis bil var i stykker, men idag glæder hun sig over, at hun tog en taxi og fik snakket rigtig godt med sin mand en sidste gang, selv om hun ikke anede, at han skulle dø. Han så på hende med store øjne og sagde: ”Unni, tak fordi du er så god.”
De fik 9 gode år sammen.

Hans Kristian efterlader sig de voksne børn fra første ægteskab: Peter, Marianne, Henning og Carsten, samt mange børnebørn.
Da jeg i 2007 spurgte ham om hans livsfilosofi, sagde han: – Gør ikke det, alle andre gør. Find en niche, og gør det modsatte af, hvad folk i almindelighed gør. Brug tid på bøn og bibelstudie.
Får du en tanke, så skriv den ned, og beskæftig dig med den senere, rådgiver han.
– Har du fortrudt noget?
– Jeg har begået en del fejltagelser – det sker, når man er foretagsom. Men det er bedre at komme galt afsted – end slet ikke at komme afsted.

Henri Nissen

Om Henri Nissen

Ansv. redaktør af Udfordringen. Uddannet fra Journalisthøjskolen. Master i Religious Studies. Forfatter til 14 bøger. Har arbejdet i Folketinget Rejst i Asien og Afrika for bl.a. Det Lutherske Verdensforbund.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page