Den levende tro

Lolland-Falsters afgående biskop skal skrive ph.d. om ’De sidste tider og dommedag i islam og kristendommen’.

– Troen visner, hvis vi lever uden forventning om, at Jesus kommer igen. Den bliver dennesidig.

Så enkelt beskriver Steen Skovsgaard et aktuelt problem i Folkekirken. For ganske vist bekender vi søndag efter søndag troen på, at Jesus vil komme igen for at dømme levende og døde, men for mange er det tomme ord.

Håb, der ikke visner

Der er tale om et alvorligt symptom, mener biskoppen:
– Den levende forventning om Jesu genkomst er udtryk for en levende tro – og hvor den forventning mangler eller er visnet, der er det en alvorligt påmindelse om, at troen også er ved at visne, forklarer Steen Skovsgaard.

Han skynder sig at tilføje, at han ikke vil opfordre kristne til kun at leve og ånde for den himmelske herlighed. ”Det handler om at leve i evigheden, mens vi hører uret slå”, understreger han.
Men et vers fra 1. Petersbrev, som citeres både ved dåb og begravelser, mangler efter biskoppens opfattelse en meget vigtig tilføjelse.

– Vi siger: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”
Men der skulle ikke stå et punktum her. I fortsættelsen taler apostlen nemlig om håbets indhold og om at bestå ved dommen:
”…til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid.

Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro … kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares … I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.”

Dommedag til debat

Du har været biskop i 12 år. Har du fået opfyldt dine egne forventninger til embedet?

– Ja, i høj grad. Jeg er nok mest gået ind i embedet som en opdagelsesrejsende uden specifikke forventninger, men med nysgerrighed, spænding og åbent sind. Og det har været personligt givende på rigtig mange måder.

I min tid som biskop – for ti år siden – kom der også gang i en teologisk debat om dommedag. Og den debat er jeg rigtig glad for.

Det nye vielsesritual

Du blev kendt for din modstand mod homovielser i folkekirken. Hvordan har denne sag påvirket dit arbejde – og kirken i øvrigt?

– Det har været min holdning fra dag eet og er det stadig, at den velsignelse, som hører ægteskabet til, er givet væk til forholdet mellem mand og kvinde. Det har jeg forsøgt at begrunde og forsvare, og det har bestemt været en hård kamp.

Jeg mener ikke, at det har påvirket mit arbejde hverken positivt eller negativt. Mange præster og menighedsråd er uenige med mig, og det har jeg fået at vide. Dem, der er enige, er ikke særlig højtråbende, heller ikke i debatter.

Men jeg har mærket en stor tillid til mit arbejde som biskop generelt både blandt menighedsråd og præster – men også udenfor de kirkelige rækker, hvilket har glædet mig meget. Jeg tror, at det har haft betydning, at jeg som modstander er blevet tolereret. Jeg er i hvert fald ikke blevet mobbet – og at der har været plads til mig som biskop, med den holdning, det tror jeg grundlæggende har været en styrke.

Islam og kristendom

Du skal forske i emnet ’De sidste tider og dommedag i islam og kristendommen’. Hvilke forskelle ser du mellem de to religioner?
– Islam modsiger det inderste og dyrebareste i den kristne tro, nemlig korset. Der er virkelig mange afgørende forskelle mellem islam og kristendom i synet på mennesket, frelse, Gud, skrift osv.

Jeg har haft interesse for emnet siden 1993, hvor jeg var præst i Gellerup. Jeg havde mange samtaler med muslimer, også enkelte hvor dommedag var temaet. Og netop det er et vigtigt emne i religionsmødet.

Muslimerne har en forventning om, hvad Jesus vil gøre efter genkomsten. De mener blandt andet, at han skal retlede kristne til at blive gode muslimer.

Hvad er den største opgave for menighederne i mødet med nye kristne fra muslimske lande?
– At byde dem velkommen og tilbyde rammer, hvor de kan være med til at holde gudstjenester og blive styrket i troen.

Hvordan kan kirken blive bedre til at forkynde om De sidste ting?
– Godt spørgsmål. Det er jo noget af det, som jeg håber at kunne bruge tid på og være med til at inspirere til.
Det vigtige er, at det jo er en del af den kristne tro og trosbekendelse, at vi forventer, at Jesus skal komme igen for at dømme levende og døde.

Forskning skal formidles

Hvad forventer du, at der sker med din forskning, når du er færdig med din ph.d?
– Jeg tænker simpelthen ikke så langt frem, og jeg laver ikke aftaler til om fem år. Måske er Jesus kommet igen forinden!
Men selve forskningen vil foregå som en proces med spørgeundersøgelser både blandt kristne og muslimer. Jeg håber, at komme tæt på imamer og dermed forberede en forståelse for evangeliet blandt muslimer. Jeg håber, at de må se, at Jesus er større end koranen beskriver ham. At han er Guds Søn.

Forventningens glæde

– Verdens forfulgte kristne har en klar forventning om, at Jesus snart kommer igen.

Den forventning savner jeg her hos os. Måske har vi for gode kår her i landet. Vi er nok præget af magelighed og sathed.

Jeg håber at se større fokus på emnet, så det også må sprede forventningens glæde blandt kristne, når det gælder Jesu genkomst, slutter Steen Skovsgaard, som fratræder sit bispeembede i slutningen af august for at påbegynde sit forskningsprojekt.

BDMs missionsfest

Efter gudstjenesten i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld var der frokost og missionsfest i Søstrehuset på Nørregade.
– Jesus lover at give os det, vi beder om i hans navn. Men somme tider skal vi tænke på, at også de bibelske profeter Jeremias og Daniel måtte vente i mange dage eller uger på at få svar på deres bøn, understregede biskoppen ud fra teksten i Joh. 16.

Under missionsfesten, hvor næsten 100 deltog, fortalte palæstinensiske medarbejdere fra Stjernebjerget i Ramallah om arbejdet med mentalt handicappede. Centret har fået 800.000 kroner fra Danida over en to-års periode til arbejdet med forebyggelse af seksuelt misbrug af handicappede.

BDMs Unge fortalte om de mange volontørers abejde, og den nye missionær, Mads Refshauge Kristensen, som nu går på bibelskole i England, præsenterede sig selv og sin forlovede.
Generalsekretær Jens Peter Rejkjær fortalte bl.a. om sit besøg i en kæmpemæssig flygtningelejr i DRCongo, før det blev tid til generalforsamling. Her blev Rakel Hauge Hoffmann, der er valgt af

BDM-Unge, nyt medlem af bestyrelsen. Missionsselskabet, som kom ud af 2016 med et pænt overskud, ønsker at fortsætte arbejdet med sundhedsprojektet omkring Lake Tanganyika og søger stadig en ny missionær.