Pinsegospel på Mors

Pinsegospel i Thy har ikke en hoppeborg men en Hoppekirke.

Det tidligere ”Jesperhus Gospel” på 2. pinsedag flyttede sidste år til plænerne ved Lødderup Kirke på Mors. Her foregår det også i år på 2. pinsedag, mandag den 5. juni.

Programmet starter om formiddagen med en familiegudstjeneste på plænen, hvor Steen Sunesen, Lødderup, er prædikant. Thy Gospel medvirker ved gudstjenesten.
Om eftermiddagen er der et stort program for både børn og voksne. Thy Gospel leder en gospelworkshop, som slutter med en koncert, der er hoppeborg, balloner, trylleri m.v.

Multikunstner Hans Jørn Østerby medvirker og Sydvestmors Spejderne står for forplejningen.

Man kan læse mere på hjemmesiden pinsegospel.dk