Tak for ’Lydstyrke eller ånd’

Verner B. Andersen
Kildebakken 6
8600 Silkeborg.

Allerførst skal der lyde en stor, varm og hjertelig tak til Udfordringens redaktør, for en leder i bladet uge 19.
Tak Henri Nissen, at du har taget fat om den varme kartoffel, angående den forfærdelige tendens i tiden, med det frygtelige høje decibel, især på de store stævner under lovsangen. Du har ganske ret i dine betragtninger. Tak for det.

Det er næsten som om man tror Gud er døv, så han skal råbes op, og tror det behager ham jo mere vi kan skrue op.
Sidste år på sommeroase var der folk, som tog hjem før tiden, da de hverken kunne klare det med eller uden ørepropperne, som man delte ud. Jeg fik til og med SMS er, om at man ikke kunne koncentrere sig under talen, efter den høje larm i lovsangen.

Kære venner, som har ansvaret for dette. Hvor længe skal dette fortsætte? det er dog bare, at skrue ned på knapperne.
Da Elias var på bjerget Horeb, og Herren kom forbi, var han hverken i stormen, jordskælvet, eller ilden, men i den sagte susen.
Det er dog frygteligt, om vi larmer sådan, at vi slet ikke hører Herren i den stille åndens susen og stemme.
Desværre er vi nogle, som har fravalgt sommeroase, grundet det her omtalte. Til og med så skal mere end halvdelen helst foregå på engelsk – der er vi slet ikke i livet, desværre, kære venner.

Endnu en gang tak til Henri, for de seks gode punkter du nævner i lederen.
1. Lydstyrken bør naturligvis aldrig være skadelig.
2. Lovsang bør forene alle menighedens aldersgrupper.
3. Lovsang bør især være på vores eget hjertesprog.
4. Lovsang kan udtrykkes i forskellig musikstil.
5. Lovsang bør aldrig være optræden – men tilbedelse.
6. Baggrundsmusik bør ikke forstyrre forbøn eller gøre det svært at høre taler, mødevært eller vidnesbyrd.

Der er desværre ikke så langt fra brug til misbrug.
Vi vil ikke snyde vore følelser, og stå i vejen for Guds egen kraft og ånd.
Husk: Guds Ånd er meget følsom – over for støj på linjen.