Indvielsen af ny katedral vidner om en åndelig fornyelse i Rusland

Den nye katedral i Moskva er indviet til minde om de hundredtusinder af kristne, som det kommunistiske styre i Sovjetunionen slog ihjel fra 1917 og fremefter. Præsident Putin var med til indvielsen og indrømmede statens overgreb.

På Kristi Himmelfartsdag, hvor Jesus lover sine disciple, at han altid vil være med dem, blev en ny katedral indviet i centrum af Moskva.

Den er rejst på grunden i det gamle Srentensky kloster på Lubyanka gaden, hvor også det gamle KGB hovedkvarter ligger blot få meter væk.

Kirkeindvielsen illustrerer Jesu ord, for kirken er indviet til alle de hundrede tusinder kristne martyrer, som Sovjetstyret slog ihjel, men hvis tro de ikke kunne slå ihjel.
Kirken er bygget som et levende monument over Kristi og martyrernes triumf over ondskabens kræfter og død. Fordi Gud var med dem, blev de åndeligt stærke nok til at gå igennem Sovjetstyrets rædsler.

Samtidigt vender troen tilbage til Rusland i disse år, og det blev indvielsen af denne katedral et bevis på.

Bestseller om tro førte til kirkebyggeri

Midlerne til at bygge den nye katedral for har klostrets nuværende overhoved, den berømte biskop Tikhon (Shevkunov), doneret.
De stammer fra salget af hans bestseller “Everyday Saints and Other Stories” (Hverdagshelgener og andre historier), som han udgav i 2012. Den handler om hans vej fra sovjetisk ateistisk filminstruktør til kristen og siden munk. Bogen portrætterer de hellige mænd og munke, som formede ham som novice i Pskov klostret. Historierne former sig som åndelig vejledning. Bogen er en kæmpesucces i Rusland efter ateismens fald og har solgt 10 millioner eksemplarer.

Det er selvfølgelig heller en tilfældighed, at kirken står færdig og netop er blevet indviet i år, 2017, for det er netop 100-året for den russiske februar- og oktober-revolution, hvor de revolutionære begyndte at smadre kirkerne.

Kirken som himlen på jord

Den nye katedral, der kan rumme op mod 2000 kirkegængere, er unik både i sin arkitektur og – ikke mindst – åndelige betydning for Moskva og hele Rusland.
Når man træder ind i katedralen, er det første indtryk lys, masser af lys. På hvælvingerne under kirkens 5 løgkupler er afbilledet flere gamle russiske helgener som den hellige Sergius og den hellige Dmitry Donskoy sammen med de nye martyrer. Med lys i øjnene står de foran Gud i himlen og beder uophørligt for deres fædreland, folket, myndighederne og hæren.
Vægmalerierne er malet med en særlig teknik, så de fremstår tredimensionelle. På væggene finder man også centrale bibelske scener som fødslen i Bethelem og korsfæstelsen, hvor russiske helgener også står ved korsets fod. Kunstneren er en ung kvindelig maler, der har haft op imod 50 hjælpere under arbejdet med de stærke strålende farver som rød, gul, grønt og masser af guld.
Motiverne er malet på en naturbaggrund, så det giver rummet en friskhed og naturlighed midt blandt alt guldet.

Lyssætning som på film

Biskop Tikhons fortid som filminstruktør har også sat sine tydelige spor i lyssætningen af kirken.
En strålende hvidklædt Kristus på turkis baggrund og omkranset af guldstjerner dækker korets hvælving. En særlig installation gør, at der kan blændes op og for lyset på Kristus i forhold til den liturgiske fejring, så Herren kan stråle som under forvandlingen på Tabor bjerg. Langs de store søjler, der bærer kirkekonstruktionen, er der fæstnet lyskæder med gul-grønne pærer, der giver kirkenrummet et blødt, gyldent himmelsk skær. Lysprojektører er påsat den store lysekrone midt i rummet, så man her også kan ændre på lyseffekterne. Det ligner næsten et tv-studie.

Fire timers indvielse

Stretensky-klostret er kendt for at uddanne professionelle sangere gennem deres kirkekor, og det høres på denne festsag.
Et stort mandskor af kraftige dybe stemmer indleder indvielsen med for fuld kraft til at lovsynge Gud.

Det er patriark Kirill, der foretager selve indvielsen inden den efterfølgende liturgi. Under liturgien omdannes kirken til et overjordisk sted. Ikke kun på grund af den billedelige skønhed, men på grund af de troendes tilbedelse af Gud.

I den ortodokse kirke sidder man ikke ned under gudstjenesten, men står ret op og ned. Man bruger kroppen til utallige gange at slå korsets tegn og bøje sig ned mod jorden i en såkaldt prostration. Gulvet foran ikonostasen er stuvende fuld af folk, der udtrykker en stærk tro.

Det er ikke gamle mumlende babushkaer, men unge mennesker. Det kræver god fysik at være ortodoks kristen. I de 4 timer, som indvielsen varer, står folk ret op og ned, tæt pakket. Ingen pauser, men en lang hengivelse til Gud.

Putins forsoning med kirken

Selvom Rusland er et multikulturelt samfund med en grundlov, der adskiller kirke og stat, så er det at være ortodoks kristen uløseligt forbundet med nationen Rusland. Russerne kan ikke definere deres nationale identitet uden ortodoksien. Derfor er præsident Putin også inviteret til at tale ved kirkeindvielsen.

Putin har over årene som præsident udviklet et meget nært forhold til kirken – og ifølge flere kirkelige kilder også et personligt – hvor han har udtrykt ønske om et tæt samarbejde, anmodet russerne om at søge tilbage til troen og givet store summer til genopbygning af de kirker, som Sovjetstyret ødelagde.

Putins tale

Putins fremtræden er afdæmpet og ydmyg.
I sin tale understreger han, at det er umuligt at forestille sig Rusland uden den russiske ortodokse kirkes åndelige erfaring, og at kirkeindvielsen derfor er vigtig for hele samfundet. Den nye kirke for de kristne martyrer, som blev dræbt under kommunismen, er et tegn på forsoning, siger præsidenten.

Han nævner statens forbrydelser mod kirken og understregede vigtigheden af, at sårene blev helet, og at kirken i dag fremmer værdier som godhed og gensidig respekt og er med til at skabe fred.

Profetier om Ruslands åndelige vækkelse

Til trods for kommunisternes forfølgelse af kristne og ødelæggelse af kirker i de 75 år, de var ved magten, så oplever Rusland i dag en markant vækkelse af den kristne tro.
Alene i Moskva planlægger man at bygge 2000 nye kirker over de næste ti år. Det er nok det 20 århundredes største mirakel, at troen nu genopstår i Rusland.

Der eksisterer flere profetier om denne troens opblomstring forud for kommunismens fald, bl.a. hos den kendte profetskikkelse Vassula Ryden.

Allerede i januar 1988, altså tre år før Sovjetunionens kollaps, siger Jesus til hende i et budskab:
“Jeg vil genopvække Rusland som jeg genopvakte Lazarus” og peger på, at Rusland vil blive symbolet på Guds herlighed, barmhjertig og kærlighed. Det er gennem det lys, som kommer til at skinne ud af Rusland, at hjerterne i vor tid vil komme til at se og forstå Guds herlighed, siger Jesus i de samme profetier.