Jim Carrey: Jesus’ tilgivelse åbner porten til himlen for os
Den berømte film-komiker Jim Carrey (kendt fra bl.a. Bruce the Allmighty) er begyndt at tale meget om Jesus.
Trods sin store karriere og sine 150 millioner har han kæmpet meget med depression.
Men på en video fra et møde med tidligere kriminelle i Homeboy LA fortæller han om, at Jesus’ død på korset åbner himlens dør.
Til de tidl. kriminelle siger han:
”I sidste ende tror jeg, at lidelse fører til frelse. Faktisk er det den eneste måde,” sagde Carrey.
”Vi må på en eller anden måde acceptere, ikke benægte, men føle vores lidelse og føle vores tab. Og så gør vi en af to beslutninger: Vi beslutter enten at gå igennem vredesporten, hvilket fører til hævn, hvilket fører til selvskade, hvilket fører til skade for andre. Eller vi går gennem tilgivelsesporten, som fører til nåde. ”
Og han fortsatte:
”I har truffet beslutningen om at gå gennem tilgivelsens gave, til nåde – ligesom Kristus gjorde på korset. Han led forfærdeligt og blev nedbrudt helt ned til tvivlen og en følelse af absolut forladthed, som I alle har følt. Og så var der en beslutning, der skulle træffes, og beslutningen var at se på de mennesker, der forårsagede lidelsen eller den situation, der forårsagede lidelsen, med medfølelse og med tilgivelse. Og det er, hvad der åbner portene til himlen for os alle.”
Carrey har tidligere været interesseret i bl.a. buddhisme og taget afstand fra al organiseret religion. Og selv om han ikke klokkeklart siger, at han nu er kristen, er det tydeligt, at han nu er dybt fascineret af Jesus.