Min mand har vendt sig bort fra mig

Kære Orla Lindskov.
Jeg vil skrive dette brev til dig nu. Jeg har ventet længe med det. Men nu føler jeg, at tiden er inde, for jeg kan nærmest ikke vente længere.

Mange præster og også andre siger, at Gud hører bøn. Jeg er næsten kommet dertil, at jeg tvivler på, at det er sandt. Min bøn er i hvert fald ikke blevet hørt.

En præst, jeg søgte hjælp hos, sagde til mig, at min bøn nok ikke var brændende nok til at stige til Himmelen. Men jeg tror nok, at han sagde det halvt i sjov, så det kan jeg leve med.

En god, kristen kvinde sagde til mig, at jeg skulle passe på, at min kærlighed til min mand ikke endte med at blive en slags afguderi.

Jeg er angrebet af tvivl. Jeg har bedt om det samme i snart ti år, og ingenting er sket. Jeg har uden ophør båret min bøn i mit hjerte. Jeg er nu en kvinde på 38.

Min bøn og mine tanker kører i mig hele tiden fra morgen til aften. Og alligevel er jeg ikke blevet bønhørt. Det er derfor, jeg har svært ved at tro, at Gud hører mine bønner. Jeg føler, at min bøn er en bøn efter Guds vilje. Hvad er da mit store problem? Hvad er årsagen til, at jeg skriver dette brev til dig?

Er det ikke Guds vilje, at ægtefæller skal elske hinanden?

Som 28-årig blev jeg gift med den mand, som jeg elskede. Men et par år efter vendte han sit hjerte fra mig. Alt hvad jeg siden har forsøgt for at vinde hans kærlighed tilbage, har været forgæves. Vi omfavner aldrig mere hinanden. Jeg vover ikke forsøget med at prøve at tage om ham. Jeg er næsten sikker på, at han vil afvise mig.

Vi lever sammen. Men jeg føler, at vores ægteskab er blevet sygt. Det er, som om der er en høj mur imellem os. Jeg føler, at det bliver sværere og sværere at leve i god forståelse med hinanden.
Jeg vil gerne spørge dig, Orla Lindskov, gives der nogen større sorg end år efter år at leve side om side med den, man elsker så højt, og så leve, som om man kun er luft for hinanden?

Orla Lindskov, vil du godt bede for os?
Venlig hilsen
En skuffet, gift kvinde

SVAR:

Giv din mand et stort knus

Kære skuffede, gifte kvinde
Jeg vil med glæde bede for jeres ægteskab og for jeres indbyrdes kærlighed.

Jeg tror ikke på, at din bøn ikke er brændende nok. Men jeg tror heller ikke på, at Gud ikke hører bøn. Det prøver din tvivl at fortælle dig. Men det er ikke sandt.

Selvfølgelig er dit ønske om at genvinde din mands kærlighed heller ikke afguderi, som skulle gøre Gud fortørnet. Jeg tror ikke, at mennesker kan elske for meget i Guds øjne. Bibelen fortæller os jo, at Gud er kærlighed.

Jeg ved, at Gud har hørt alle dine bønner, for Gud hører alle vores bønner. Din bøn er hørt for længe siden. Men du har ikke mærket det eller oplevet svaret på din bøn.
Det, du spørger efter og det, som du nu mangler, er nemlig det konkrete, bønnesvaret.

For dit vedkommende er bønnesvaret, at du og din mand må få den indbyrdes kærlighed tilbage. Den bøn er en bøn efter Guds vilje. Lad os slå det fast.

Nu skriver jeg så noget, som for os mennesker kan være svært at forstå, nemlig dette: Efter Bibelens undervisning har vi allerede fået det, vi beder om, når vores bøn er efter Guds vilje. Det kan vi læse 1. Johannesbrev kap. 5, versene 14 og 15. Her står nemlig:

”Og dette er den frimodighed, vi har overfor ham, (altså overfor Gud): at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.”

Vi kan derfor faktisk sige, at du har bedt videre for at få noget, som du allerede har fået. Derfor skal du nu modtage Guds gave til dig, nemlig din mands kærlighed.
Hvordan kan du modtage den gave fra Gud, som du allerede har fået?

Begynd med taksigelse. Altså med at du begynder at takke for, at Gud har givet dig din mands kærlighed tilbage.
Taksigelsens vigtighed underviser Guds ord os om. Start derfor med det samme og vær udholdende med at takke.

Men derefter kommer så noget meget vigtigt: det handler nemlig ikke kun om at bede og takke. Det handler også om at forstå at tage imod Guds bønnesvar i praksis.

Hvordan nu det?
Jo, du skal nu selv gøre noget aktivt overfor din mand. Vær ikke handlingslammet af frygt for din mands afvisning. Gå med det samme hen til ham og giv ham et ordentligt stort knus.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Endnu et brev fra den gifte, skuffede kvinde:

Det virkede!

Kære Orla Lindskov
Tak for at du så hurtigt sendte et personligt brev til mig.

Jeg havde ventet, at dit svar ville komme i Udfordringen efter måske længere tid. Jeg gjorde det, du bad mig om i dit hurtige svar.

Lige efter jeg havde læst dit brev, rejste jeg mig fra min stol og skyndte mig ud til min mand, som var i køkkenet. Han sad på køkkenstolen. Jeg ventede ikke. Jeg ville give ham et stort knus. Og ved du hvad?

Det, han ikke havde gjort i snart mange år, det gjorde han nu. Han rejste sig og gik mig i møde, og det var næsten ham, der gav mig mest knus.

Da jeg derefter så ham i øjnene, var der tårer, og hans øjne skinnede med den samme glans, som da vi gav hinanden vores ja ved alteret.

Nu taler vi igen sammen, som vi gjorde i den første herlige tid i vores ægteskab. Så jeg er rigtig glad nu.

Nu ved jeg sandelig, at Gud hører bøn.
Tak, Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla Lindskov
Jeg vil bede dig om at sende 3 salveduge.

Vi er mand, hustru og datter, som ikke har det godt på grund af alvorlig sygdom og andre ubehagelige skavanker, som handicapper os.

På forhånd mange tak for din hjælp til os og også tak for, at du hjælper så mange mennesker med deres smerter.
Kærlig hilsen
En trofast læser