Når man ikke tror, tror man på hvad som helst

Cand. teol., journalist og samfundsdebattør
Det er en myte at tro, at religion hører fortiden til i det moderne sekulære samfund. Godt nok er dåbstallene i den danske folkekirke for nedadgående, og vi holder skarpt på en adskillelse af kirke og stat og på at religion skal være en privatsag. Men alligevel lægger danskerne gerne deres liv i hænderne på usynlige og uforklarlige åndsmagter.

