Charlotte så Jesus

Torsdag den 21. september fortæller journalisten Charlotte Rørth om sin store oplevelse, da hun så Jesus i Spanien.

Det skete under et besøg i byen Ubeda i Spanien. Her søgte hun hvile og fred i sakristiet i kirken La Sacra Capille del Salvador. Og så viste Jesus sig…
Titlen på foredraget er: ”Helt nede på jorden. Et ganske almindeligt menneske med åndelige oplevelser.”

Det foregår i Brændkjærkirken i Kolding ved en Fælleskirkelig Aften kl. 19.30, arrangeret af Rita Brohus.

Charlotte Rørth er efterhånden kendt af mange, som har læst hendes bog: ”Jeg mødte Jesus” (Informations forlag).