’Det mørke tårn’ giver indblik i tidens interesse for det uforklarlige

I The Dark Tower slutter drengen Jake sig til revolvermanden Roland Deschain, spillet af Idris Elba. Foto: Still fra filmen.

Filmen ”Det mørke tårn” handler om kampen mod overnaturlige og destruktive kræfter. Men skellet mellem det gode og onde er noget sløret.

“I do not aim with my hand; he who aims with his hand has forgotten the face of his father.
I aim with my eye.
I do not shoot with my hand; he who shoots with his hand has forgotten the face of his father.
I shoot with my mind.
I do not kill with my gun; he who kills with his gun has forgotten the face of his father.
I kill with my heart.”
Citat fra ’The gunslinger’ Roland Deschain

Når fantasi og åndelighed blandes sammen

Stephen King er en mester ud i gys, fantasy, sci-fi… ja kort sagt de genrer, som tillader allermest sammenspil mellem fantastiske, fantasifulde og åndeligt betonede fortællinger. Også i denne film står det klart, at kampen mod mørket ikke vindes i det umiddelbare, men er en sjælekamp. Det ovenstående citat indrammer derfor også, at det synlige bliver til på grund af det usynlige, og fornægtes dette, mistes noget essentielt. Stephen King er ikke troende, men kommer alligevel tæt på en erkendelse, som minder om Efeserbrevets sjette kapitel:
Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

’The Dark Tower’ handler om den unge dreng Jake Chambers, der hver nat drømmer om den fremmede verden Mid-World. Jakes mareridt skildres i dommedagstegninger, som gør, at folk tror, han er skør. Det Mørke Tårn er det eneste værn mod mørkets magter, som Walter O’Dim, manden i sort, spillet af Matthew McConaughey, søger at slippe løs.

For at smadre tårnet skal O’Dim bruge et barn, der ”skinner” – som har telepatiske evner. Systematisk bliver børn bortført og under torturlignende tilstande tvunget ind i maskiner, der bruger deres evner til at kaste stråler mod tårnet. Og Jake viser sig hurtigt at være det barn, der skinner mest.

Der spilles i den forbindelse på de uskyldsrene i barnesjælen, som altså kan bruges af mørkets magt eller i lysets tjeneste. Imod manden i sort – som er en slags Lucifer – står den sorte revolvermand Roland Deschain (Idris Elba), som Jake slutter sig sammen med.

Hvilke kræfter overvinder det onde?

Men billedet af det gode mod det onde bliver sløret, da det viser sig, at Roland er en splittet mand, som drives af hævntørst mod O’Dim, som har dræbt hans far. Hans kaldelse, til at beskytte Det Mørke Tårn, som den sidste i en lang række af revolvermænd, er opløst i sorg og had.

Altså er filmen en lang diskussion af, hvilke kræfter der står mørket, kaos og destruktionen imod.

Samtidig er Stephen King ikke bange for at lege med okkultismens billeder og sprog, som et middel til dynamisk historiefortælling, og man kan derfor nemt komme til at overfortolke de mange mulige referencer til Helvede, Lucifer osv. Men det giver et indblik i vor tids optagethed af det uforklarlige, unaturlige og potentielt set overnaturlige.

Som underholdning er filmens energiske drive dens styrke. Den danske instruktør Nikolaj Arcels har flair for at instruere børn og skabe realistisk fantasy. Men nogen ”Ringenes Herre” er der nu ikke tale om, selvom der er mere end den rene overfladehistorie.

The Dark Tower (Det mørke tårn)
Biografpremiere: 17. august
Spilletid: 95 minutter