Blandet lovsang i god kvalitet

For at fejre Oswald Chambers andagtsbøger med samme titel som dette album, har forskellige kendte musikere indspillet et nummer til 13 specifikke passager fra Chambers bog. Det er der kommet dette fine album ud af.

’My utmost for His highest’ er en god blanding af nogle af de bedste kristne kunstnere. Det er nok lidt en smagssag hvor begejstret man er for denne slags album med forskellige kunstnere, fordi stilen også ofte kan stikke lidt i flere retninger.

På dette album lykkedes det nu meget godt. Man har fundet en flok musikere, som passer godt sammen og komplimenterer hinanden meget godt. Albummet åbner flot med ’King & Country’ som har fået den kendte søster Rebecca St. James med på endnu en nyfortolkning af den kendte ’Amazing Grace’. Og derefter fortsætter det med anerkendte navne som Laurel Daigle, Meredith Andrews osv.

Jeg synes numrene er interessante med mange gode tekster som fx fra Meredith Andrews’ stærke nummer ’Needing you now:’

In the shadow of my hurt / It’s been hard to see Your face / When the wreckage and the failure / Feel like more than I can take

Disappointment stole my song / But I choose to sing again / Of the kindness You have shown / When I could barely lift my hands

Det er et godt album til dig, som gerne vil høre lidt forskelligt kristent musik i høj kvalitet, men ikke til dig, som leder efter noget nyt. Til det er numrene trods alt for velkendte – for mig i hvert fald.

Henrik Engedal

Om Henrik Engedal

Henrik skriver freelance for Udfordringen, men arbejder også ofte fast på avisen i perioder, hvor der er brug for det. Udover at skrive, arbejder han i firmaet Engedal med grafisk design og webdesign.

Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page