Iben Thranholm skal undervise russiske studerende i Moskva

Iben Thranholm, som er fast klummeskriver på side 4 i Udfordringen, er inviteret til at holde et foredrag på Moskva Universitet for russiske studerende, der læser dansk.

– De er rigtig gode til dansk, så jeg skal holde foredraget på dansk. Der er flere danske forfattere, som har været der også, senest Ida Jessen og Peter Høegh, fortæller Iben Thranholm.
Hun skal holde sit foredrag den 11. november. Hun benytter lejligheden til at interviewe nogle russiske studerende til Udfordringen om deres syn på Danmark og deres forhold til den kristne tro.

– Mange unge i Rusland er interesseret i kirken og ser med helt andre øjne på kristendommen end unge i Vesten, fortæller Iben forud for besøget.