Hospiceplads – også til børn

Når vi taler om uhelbredeligt syge børn og voksne, vil KristenDemokraterne til enhver tid arbejde for tilbud om en hospice-plads, også til børn. Ligeledes skal udbygning af de palliative teams fortsætte, så der er reel valgmulighed i forhold til, hvor den syge ønsker at blive plejet og passet. Det er for KD vigtigt, at borgeren og dennes pårørende i deres svære situation får deres ønskede tilbud med et personale, der har uddannelse og erfaring i at pleje og passe uhelbredeligt syge.
KD siger nej til aktiv dødshjælp og ja til aktiv livshjælp med udgangspunkt i den uhelbredeligt syges ønsker og behov.

Fridtjof Stidsen
Kandidat til regionsrådet for KristenDemokraterne
Korning Gl. By 35
8700 Horsens