Passionsspil – kun som lyd

Et passionsspil på lyd? Ja, hvorfor ikke. Men det bør da opleves. Det bør da blive set. Det bør da læses. Men kan det også lyttes?

Ja, hvis man spørger Fernando Ortega. Han har begået netop et passionsspil på lyd. Og han slipper ganske godt fra det.

Det er masser af klaver, som sætter stemning, og strygere, der vrider følelser ud. For verdens største historie er fyldt med følelser og stemninger. Det hele begynder med en stille og inderlig lovprisning af Gud. Herefter er der læsninger, som sætter scene, og en eller flere sange, som på forskellige måder reflekterer og fortolker det læste.

Det er et meget smukt album at lytte til. Men det kræver tiden. Historien forlanger det. Dette er ikke et album, som man sætter ind i en playliste, som kan blande sange i tilfældig rækkefølge. Der skal lyttes, fra start til slut. Det er her styrken ligger. I det eftertænktsomme. I roen. I det at lade historien udspille sig igen. Historien om Jesus’ lidelse og død. At denne historie endnu engang fortælles – og fortolkes i sange, som giver måske en ny vinkel på en gammel og kendt historie.

Fernando Ortegas album fører os på fornem vis igennem påskeugen fra palmesøndag til langfredag. Men det er, som om der mangler noget. Hvor er søndag morgen? Hvor er glæden, hvor er selve klimakset i historien? Fernando Ortega hinter det i flere af sangene, men glæden mangler ligesom.

Her vil jeg hellere anbefale den nye danske version af passionsspillet “Opstanden”, som Gospelroots udgav i 2016, hvor vi på samme måde føres igennem påskeugen, men her er opstandelsen med og selve omdrejningspunktet. Det er et bedre bud på hele historien.
Torben Schmidt