Fem årsager til radikalisering hos unge

Terrorgrupper og bander tiltrækker de samme typer af udsatte unge, vurderer britisk NGO.

Psykiske og sociale faktorer er vigtigere end religiøs overbevisning, når unge bliver tiltrukket af islamistgrupper.

”Storbritannien har brug for en fundamental nytænking om den voksende radikaliserings-krise blandt unge.” Det er konklusionen i The Oasis Foundations nye rapport med titlen: ”Enough is Enough: Addressing the Root Causes of Radicalization”.

Materiale fra FN og MI5

The Oasis Foundation (TOF) oplyser, at konklusionerne i rapporten er baseret på forskning fra FN og efterretningstjenesten MI5. TOF har undersøgt, om de unge i terrorgrupper som fx IS personligt praktiserer islam. Det viser sig, at mange af de unge tager stoffer, drikker alkohol og opsøger prostituterede – adfærd, som er forbudt for muslimer.

TOFs rapport nævner fem hovedårsager til radikalisering, som er mere afgørende end religionen.

Ideologi og identitet

Den første faktor er ideologi.
Selv om rapporten kalder begrebet ideologi både overvurderet og misforstået i den offentlige debat, er det tydeligvis afgørende for muslimsk radikalisering. Men ideologi er en kompleks størrelse, som politikerne bør behandle med større omhu, vurderer TOF.

Den anden faktor er identitet, tilhørsforhold og formål.
”Ideologi er tæt forbundet med identitet, forbindelser, tilhørsforhold og mening. Eksperterne er enige om, at disse indbyrdes forbundne faktorer er vigtige drivkræfter både i forhold til islamistisk og banderelateret radikalisering”, hedder det i rapporten.

Sociale faktorer

Som tredje faktor nævnes nød og økonomisk marginalisering.
”Hvor der findes tilgængelige data om sagen, viser det sig, at 82 procent af islamistisk kriminalitet mellem 1998 og 2015 blev begået af personer fra de 30 mest udsatte områder i Storbritannien. Tilsvarende undersøgelser viser et kritisk link mellem arbejdsløshed og øget tilgang af unge til bandemiljøet”, oplyser Oasis.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Psykiske faktorer

Ifølge TOF er psykiske problemer og familie-relationer også afgørende, især når det drejer sig om angreb begået af de såkaldt ”ensomme ulve”.

En nyere undersøgelse af 500 sager fra det forebyggende ”Channel-program” viser, at 44% af de involverede enkeltpersoner blev vurderet til at være udsatte pga. psykiske problemer. Yderligere 15% blev vurderet som sårbare, oplyser rapporten.

Blandt bandemedlemmer har 86% vist sig at have antisociale personlighedsforstyrrelser, 67% var alkoholmisbrugere, 59% havde angstlidelser, 58% var stofmisbrugere, 34% havde forsøgt selvmord, 25% havde psykoser og 20% led af depressioner.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Både vold i familien, dårlig kontakt med forældrene og psykiske lidelser kan føre til radikalisering. Når folk søger et sted at høre til, kan de teoretisk set ende både i IS og i bandemiljøet.

– Alle vi, der har med unge at gøre som forældre, lærere, familiemedlemmer, trossamfund og utallige andre må stå sammen om at overbevise hver eneste ung om, at deres liv har værdi. Hvis vi ikke gør det, er der andre, der vil, understreger Oasis’ grundlægger Steve Chalke.

Flere undersøgelser viser, at grupper som IS ikke arbejder ud fra deres påståede tro. Mange kvinder, som er blevet overtalt til at melde sig som brude for IS-krigere, har oplevet, at jihadisterne er ”besatte af sex”.

– De siger, at de ønsker jihad for Allahs skyld, men det, de egentlig ønsker, er kvinder og sex. Det er modbydeligt, sagde Rahma, en indonesisk kvinde ifølge en CNN rapport i juli.


Artiklen fortsætter efter annoncen: