Film om Eric Liddell som missionær
Løberen Eric Liddells kamp for at forene sin kristne tro med løbekarrieren er udødeliggjort i filmen ’Chariots of Fire’ fra 1981. Filmen ’On Wings of Eagles’ fra 2017 fortæller om atletens senere liv som missionær i Kina.
On Wings of Eagles (”På ørnevinger) er den sande beretning om Eric Liddells fantastiske liv, efter at han vandt guld ved OL i 1924 i Paris.
Interneret af japanerne
Efter løbekarrieren rejste Eric Liddell, der selv voksede op som missionærbarn i Kina, tilbage til sit barndomsland for at undervise skolebørn.
I 1937, lige før starten på 2. Verdenskrig, bliver Kina invaderet af Japan. Eric Liddell får sendt sin hustru og deres børn til Canada, før han selv ligesom andre udlændinge bliver fængslet og anbragt i en af de japanske interneringslejre. Her må han tilbringe to år under forfærdelige forhold, mens han fortsætter med at sprede sit budskab om håb.
Før japanernes nederlag bliver Eric Liddell ramt af en hjernetumor, og han dør før krigens afslutning. Men det budskab, han prædikede og levede efter, inspirerer stadig.
Kristne films top ti
Den nye film bliver af Christian Headlines placeret som nr 5 i en top ti-liste over de mange gode kristne film fra 2017.
– Jeg kan ikke forestille mig nogen gruppe, som jeg ville advare mod at se denne film.
Man må bare forberede sig på en passende blanding af fortælling og inspiration. Men hvis du ikke allerede har set Chariots of Fire, skal du endelig se den først, udtaler filmens redaktør, Shawn McEvoy.
Joseph Fiennes, Bruce Locke og Richard Sanderson medvirker i ’On Wings of Eagles’. Filmen er instrueret af Stephen Shin.