USA får national trosfrihedsdag

– Tro ånder liv og håb ind i vor verden, sagde Donald Trump, da han erklærede 16. januar USAs trosfrihedsdag.

Tirsdag erklærede præsident Donald Trump officielt, at den 16. januar skal være USAs nationale trosfrihedsdag.

Det skriver NGOen International Christian Concern.

Frihed ude og hjemme

Præsidenten opfordrede amerikanerne til at markere den 16. januar, for at ”minde os om vores fælles arv mht. trosfrihed”. Dagen skal dog ifølge Trump både handle om amerikansk og international religionsfrihed.

I sin tale fastslog præsidenten, at USA har en unik rolle, når det gælder at fremme og fastholde trosfriheden i verden. Han understregede, at trosfriheden hører med til den fundamentale frihed, som demokratiet bygger på.

Samtidig fordømte han radikalisering, terrorisme og vold mod troende.

– Vi kæmper for den dag, da folk af enhver tro kan følge deres hjerter og tilbede i overensstemmelse med deres samvittighed, sagde Trump.

Rettidig støtte til forfulgte

En talsmand for International Christian Concern, Nate Lance, siger om præsidentens initiativ:

”Præsident Trumps bekendtgørelse af, at 16. januar skal være Religious Freedom Day, er meget velkommen og ekstraordinært betimelig. Denne bekendtgørelse er et kritisk budskab, som viser solidaritet med dem, som forfølges for deres tro.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nu håber vi, at Senatet vil følge i regeringens fodspor ved hurtigt at godkende guvernør Brownback som ambassadør for International Religious Freedom.

Denne rolle er afgørende, når det gælder at fremme trosfriheden, som står centralt i vort lands udenrigspolitik. Vi er enige med præsident Trump i hans udtalelse om, at ’Tro ånder liv og håb ind i vor verden’.

Det er ICCs bøn, at denne erklæring vil føre til større opmærksomhed på religionsfrihedens sag”.


Artiklen fortsætter efter annoncen: