Hvad er vores mål?

”Se, vi går op til Jerusalem!” siger Jesus. De fleste af os ville nok sige ”yay!” til den besked. Hvem vil ikke gerne en tur op til Jerusalem?

Men da Jesus siger, ”Se, vi går op til Jerusalem,” når et eventuelt ”yay!” ikke længere end til tanken.
Jesus fortsætter umiddelbart, ”og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes. Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham, de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.”
– Jesu disciple valgte alligevel at gå ”op til Jerusalem”. De havde nok hørt ordene, men betydningen var ikke gået op for dem.
De dystre forudsigelser om, hvad der venter deres Herre og mester der, dem begriber de bare ikke. De forekommer uvirkelige, selv om ordene er klare nok.
Det er nok en almindelig psykologisk forsvarsmekanisme, at man lukker ørerne for dystre forudsigelser.

Churchill forudså krig

Jeg læste lige en artikel om Winston Churchill. Han forsøgte at advare mod den oprustning, som Hitler satte i gang i Tyskland i løbet af 30-erne. Han forudsagde krig, men folk lukkede ørerne, selv i hans eget konservative parti.
Da han tiltrådte som premierminister, sagde han i sin berømte tale i parlamentet den 3. maj 1940:
”Jeg har ikke andet at tilbyde end blod, møje, tårer og sved”, og at hans regerings politik ville være krigsførelse til lands, til søs og i luften, ”med al den styrke som Gud giver, imod et uhyre af et tyranni, der aldrig er blevet overgået i det dystre katalog over menneskers forbrydelser.”
Hvad er vores mål? spørger han så og svarer selv: ”Det er sejr!”
Churchills forudsigelser gik i opfyldelse, men han spildte ikke tiden med at sige, ”hvad sagde jeg?”
Han skjulte ikke krigens grumme virkelighed, men han stillede også målet op: Sejr.
Vi ved nu, at det hele kom til at holde stik. Blod, møje, tårer og sved – og sejr.

Kamp og sejr

Jesus skjulte heller ikke hverken den grumme virkelighed, der ventede i Jerusalem, eller opstandelsens sejr.
Nogle af disciplene så sikkert Jesu ord som et kald til krig, til kamp mod den romerske besættelse og det religiøse establishment, hvor Jesus ville føre sine disciple til sejr og gøre dem til ministre i sin regering over Guds rige, hvor retfærdighed og fred ville råde.
I hvert fald benyttede de ikke lejligheden til at desertere. De fulgte Jesus. De fulgte ham, også selv om det var usikkert, hvad der ventede dem i Jerusalem.
Det var ikke ministerposter, viste det sig, nej, det var en anderledes sejr!

Forfølgelse og evigt liv

Vi ved heller ikke helt, hvad der venter os, når Jesus siger: ”Følg mig!”
– Han lover os det evige liv, og han siger, at det er lig med ”at kende Gud” (Joh. 17,3). Det lyder ikke særlig konkret. Men i Saligprisningerne får vi det konkret.
To af dem handler om forfølgelse.
Den anden lyder: ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.”
”Følg Jesus, så bliver I forfulgt – og I får evigt liv.”
Sådan bliver kirkerne nødt til at kalde nye disciple i Indien, Pakistan, Vietnam og Centralasien.
Det ville være bondefangeri at fortie dette, som er et almindeligt vilkår for at følge Jesus. Hvad med Danmark og andre vestlige lande?
Mit indtryk er, at man knap nok hører kaldet til at følge Jesus; og hvis man hører det, hedder det: ”Følg Jesus, så får I evigt liv.”
Men at følge Jesus betyder krig, med bønnen alene som våben. Det betyder forhånelse, lidelse og død – en forudsætning for sejren over synden, døden og Djævelen.
Går I med i krigen? – I så fald: ”Glædelig faste!”

Søndagens tekst:

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
31 Jesus samlede sine 12 disciple omkring sig og sagde: »Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. 32 Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil spotte og håne mig og spytte på mig. 33 Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.« 34 Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
35 Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36 og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37 »Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,« fik han at vide. 38 Så gav han sig til at råbe: »Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!« 39 De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: »Du Davids Søn, forbarm dig over mig!« 40 Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. 41 »Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?« spurgte Jesus. »Herre,« sagde manden, »jeg vil gerne kunne se!« 42 »Det er sket!« svarede Jesus. »Din tro har reddet dig!« 43 Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.