Krifa-konsulent 60 år

HR-konsulent og stressvejleder Pernille Aagaard, Hadsten, fylder 60 år den 11. februar.

Hun har været ansat i Krifas HR afdeling i Aarhus siden 2006. Her arbejder hun med det psykiske arbejdsmiljø, trivsel og stress og sygefravær. Hun arbejder også med kompetenceudvikling af medarbejdere – bla. i forbindelse med en række workshops omkring Krifas mission God Arbejdslyst.
Pernille Aagaard er gift, mor til to biologiske børn og to ekstrabørn og bedstemor til fire børnebørn.
I fritiden er hun i gang med en uddannelse som familieterapeut hos Dansk Familieterapeutisk Institut. Desuden sidder hun med i bestyrelsen for Skt. Knuds Skole i Aarhus og er engageret i lokalt flygtningearbejde i Hadsten.