I østen stiger kristendommen op…

Forleden sagde Ungarns premiereminister Viktor Orban i sin tale til nationen, at kristendommen er Europas sidste håb.

Selv om udsagnet blev sat i forbindelse med den muslimske indvandring, som Orban ønsker at sætte en stopper for, var det primært politikerne i Bruxelles, han adresserede, idet han sagde: “Hvor absurd det end lyder, så kommer den egentlige fare, som vi er stillet over for, fra Vesten, fra politikerne i Bruxelles, Berlin og Paris”.

Orbans pointe er, at det er de kristendomsfjendtlige kræfter i vor egen midte, der er den egentlige årsag til, at indvandringen er ude af kontrol, og integrationen mislykkes i mange EU-lande.

Orban har ved efterhånden mange lejligheder klart udtrykt sit kristne ståsted, som også er rettesnoren for hans politiske lederskab. Han er ikke alene, for flere østeuropæiske lande som Polen, Slovenien og Kroatien gennemgår i disse år en kristen renaissance. For kort tid siden stillede hundredetusinder af katolske polakker sig ved Polens grænser for at bede rosenkransen som en beskyttelse af landets og den kristne kulturs grænser.

At en politisk leder ville udtale sig som Orban, og at en vestlig befolkning skulle gribe til fælles bøn som polakkerne, er utænkeligt i vesteuropæiske lande, hvor kristne diskrimineres. I frisk erindring er lederen af de liberale demokrater i Storbritannien, Tim Farron, som fik vredet armen rundt og blev aftvunget svar på sit syn på homoseksualitet og abort, som går imod hans samvittighed.

Han indså, at det var umuligt for ham at forene sine kristne overbevisninger med at være leder for sit parti. Derfor valgte han at træde tilbage.

Det er særdeles tankevækkende, at der er så stor forskel på Vest- og Østeuropa, hvad angår synet på kristendommen. I de gamle ateistiske og kommunistiske lande bygges en kristen identitet op, og i vest nedbrydes den. Rollerne er byttet om siden den kolde krigs ophør.

Hvor mærkeligt det end måtte lyde, så giver det et stort håb til trængte kristne i Vesten, at man i øst-landene ikke giver efter for den sekularistiske ateisme og ikke ligger under for den. Østeuropæernes historie viser også, at kristendommen kan vende stærkt tilbage, selvom alt håb synes ude.

Hvis man som kristen i Vesten er på nippet til at fortvivle, så se på, hvordan kristendommen stiger op i øst og “spreder guld på sky”.