Askepot bliver ikke stærkere af en abort

Deanna Falchook har været Askepot i Disney World.

”Jeg var en Disney-prinsesse, som fik abort – og fortrød det”, siger tidligere danser Deanna Falchook som kommentar til et tweet fra Planned Parenthood.

Abortgiganten efterlyste for nylig en ”Disney-prinsesse, som har fået abort” med henblik på at bruge hendes historie som reklame for ”pro-choice”. Men Deanna Falchook, som har fortrudt sin abort, valgte at dele sin historie på Charisma News.

“I 1981 arbejdede jeg som sanger og danser i Disney World. Min stemme blev brugt i optagelser af ”Askepot” ved særlige anledninger og i shows. Jeg optrådte i gennemsnit i fem shows om dagen foran Cinderellas’s Castle, hvor jeg sang og dansede til ‘Someday, My Prince Will Come’ og ‘When You Wish Upon a Star’, fortæller Deanna Falchook. Da hun blev gravid som 18-årig, valgte hun at få abort for at kunne beholde sit job hos Disney.

– Jeg kom meget hurtigt til at fortryde den beslutning, siger hun. Det endte med, at hun selv sagde sit job op for at få tid til at sørge.

– Det var en hård kamp, men på et tidspunkt kom jeg over det. Ved Guds nåde har jeg nu et fantastisk liv, fortæller hun.

Deanna Falchook er nu gift og har to biologiske og fem adopterede børn. Hun er ivrig fortaler for forældreløse og adoption og understreger, at abort ikke er nogen løsning.

“Disney har ikke brug for en prinsesse, som har haft en abort”, skriver hun…”Abort gør ikke nogen stærk. Askepot, som trodsede sin stedmor og søstrene har inspireret kvinder i tusinder af år. Den forældreløse Askepot var slave af kvinderne i huset, og den historie kan ikke forbedres.”