Bjarne Reuter gendigter fortællingen om Noas ark

”Du tror, du kender Bibelens historie om Noa og arken, men Bjarne Reuter har kastet sig ud i en gendigtning, der giver anderledes hjertebanken.”

Sådan præsenterer Bibelselskabet Bjarne Reuters børnebog om Noa. Historien tager sin begyndelse, da Noa og sønnen Jafet tager ud for at fiske. Her taler Gud til Noa.
Den dramatiske gendigtning er illustreret af Kamilla Wichmann, som har en lang række børnebøger bag sig. Bagerst i bogen findes selve bibelteksten.
I samme serie findes også En nat i Betlehem, som er Reuters gendigtning af juleevangeliet.

Bjarne Reuter: Noa • 40 sider • 229,95 kr. • Bibelselskabet