Nyansat i ADRA Danmark

Signe Lund Christensen er blevet ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationschef i nødhjælps- og udviklingsorganisationen ADRA Danmark.

Signe Lund Christensen har siden 2012 nemlig været ansat som program- og policy-rådgiver i ADRA.
”Jeg brænder for at gøre verden til et bedre sted, og som kommunikationschef i ADRA Danmark vil jeg glæde mig til at arbejde for at engagere endnu flere i arbejdet for en mere retfærdig verden. ADRA bygger på solide kristne værdier som grundlag for vores arbejde. Det skal vi være endnu skarpere på at fortælle om og bruge aktivt,” siger Signe Lund Christensen.

Hun er uddannet i Statskundskab på Københavns Universitet og har desuden læst udviklingsstudier på Lunds Universitet. Inden sin tid i ADRA har hun arbejdet med dansk udviklingsbistand i blandt andet Baptistkirken og som konsulent i Konsulentnetværket.

I dag er Signe aktiv i Købnerkirken, den lokale baptistkirke på Amager, hvor hun bor med sin mand og to børn.