Transpersoner talte om ’Guds terapi’

(Læsetid: 3 minutter)

I en frihedsmarch mod Det Hvide Hus sidste weekend deltog flere personer, som har været homoseksuelle og transkønnede, men nu fortæller, hvordan troen på Gud har ændret deres liv og seksualitet.

Jefrey McCall levede tidligere som “Scarlet” til venstre.

Primus motor i The Freedom March var Jeffrey McCall. Han fortæller i et interview med The Christian Post, hvordan Helligånden har forvandlet utallige mennesker liv. Samtidig peger han på, at der er sket meget i kirkerne i forhold til, hvordan kristne i vor tid møder LGBTQ-personer.
Jeffrey McCall er 30 år og kommer fra Franklin Springs i Georgia. Han levede som homoseksuel mand fra han var 15 til han blev 27 år. I de næste to år levede han som en transkønnet kvinde ved navn Scarlet.
Til Christian Post fortæller Jeffrey McCall:
– Jeg lyttede i årevis til Jentezen Franklin (pastor i Gainesville, Georgia), selv mens jeg levede som Scarlet. Når jeg hørte denne mands ord, følte jeg Helligåndens dom over mit liv i homoseksualitet. Jeg havde mange seksuelle forhold, jeg har endda været prostitueret. Men Helligånden viste mig, at der var så meget mere at få for mig.
Jeg kom i hans kirke, mens jeg læste i Georgia. Dengang levede jeg som homoseksuel, men endnu ikke som Scarlet. Jeg drak og tog stoffer – jeg var misbruger. Men jeg følte Helligånden der i hans kirke. Jeg kunne bare føle noget der. Det var ikke så meget, fordi det var en kirkebygning, det var bare forsamlingen af kirkens medlemmer. Jeg følte bare Guds nærvær. Men mens jeg levede som Scarlet, gik jeg ikke ind i nogen kirkebygning. Jeg vidste godt, hvordan kirkefolk kan være. Men det var let at få adgang til Jentezen Franklin på YouTube og TV, så jeg kunne stadig høre ham prædike.
En aften i marts 2016, da jeg havde været i byen, kom jeg hjem og begyndte at græde. Det var den nat, jeg sagde: ”Herre, jeg ved, at nogle mennesker virkelig lever for dig. Ikke bare ved at gå i kirke om søndagen, men de lever virkelig for dig. De har en relation til dig”. Jeg græd, mens jeg sagde: ”Gud, vil jeg nogensinde få en relation til dig?”
– Og så lige pludselig blev jeg afbrudt i mine tanker. Jeg hørte Herren sige: ”Ja, du vil leve for mig”, fortæller Jeffrey McCall til The Christian Post.

Overlevende fra natklubskyderi:
’Min identitet er nu i Jesus’
Luis Javier Ruiz

– Det var mit livs mest skræmmede oplevelse, siger Luis Javier Ruiz. Han mistede mange homoseksuelle venner under skyderiet på natklubben Pulse i Orlando i 2016. Nu har han brudt med homoseksualiteten.
– Måske vidste vi det ikke dengang. Men nu ved vi, at Helligånden strømmer ud og giver en generation mod til at stå frem. Jeg ønsker bare at takke ham. Min identitet er Jesus, sagde Luis Javier Ruiz under en ”frihedsmarch”.
Han er ikke længere homoseksuel og afviser leende et spørgsmål fra pressen om, at den kristne terapi, som hjælper homoseksuelle til at blive heteroseksuelle, skulle være skadelig. Men kirken bør elske alle slags mennesker, understreger han.
– Vi elsker, og det er den samme kærlighed, som Jesus viste, da han tilgav os på korset, understreger Luis Javier Ruiz.
Bodil

Læs også