Forlagschef har 25 års jubilæum
Torsdag den 21. juni kan forlagschef i Forlagsgruppen Lohse Holger Skovenborg, Gårslev, fejre 25-års-jubilæum. Jubilæet fejres med en reception i Indre Missions Hus på jubilæumsdagen.
Holger Skovenborg har været ansat på Indre Missions Tidende siden 1993, først som journalist og de sidste 17 år som redaktionschef. For seks år siden fik han desuden ansvar for Forlagsgruppen Lohses økonomi og strategiske udvikling, og siden sommeren 2015 har han været fungerende forlagschef.
Forlagsgruppen Lohse består af forlagene Kolon, Credo og Logos Media, som tidligere var ejet og drevet af henholdsvis Menighedsfakultetet, Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) og Luthersk Mission.