Norsk udenrigsminsterium giver 24 millioner kroner til trosfrihed
Stefanusalliansen er i færd med at indgå en treårig rammeaftale med Utenriksdepartementet. Aftalen vil sikre organisationen 8 millioner kroner årligt til trosfrihed i tre år.
– Vi har længe haft et ønske om at arbejde mere med retshjælp og styrke undervisning om trosfrihed dér, hvor der er mest behov for det. Det får vi mulighed for at gøre nu, siger leder i Internasjonal afdeling i Stefanusalliansen Kai Tore Bakke i en pressemeddelelse.
Aftalen indgås med Udenrigsministeriets Seksjon for demokrati, menneskerettigheter og likestilling.
Den nye aftale har titlen «Empowering agents of change for Freedom of Religion or Belief» og vil strække sig over fire kalenderår, fra 1. august 2018 til 31. juli 2021. Målet er at give civile aktører kundskab og færdigheder, så de selv kan kæmpe for trosfrihed i den sammenhæng, de står i.
Netværket Nordic Ecumenical Network on Freedom of Religion or Belief (NORFORB) lancerede i marts en læringsplatform for trosfrihed, som har vakt interesse både i FN-systemet og EU. Nu skal der også laves internetkurser om trosfrihed til brug i bl.a. Mellemøsten og Syd-asien. Den anden del af aftalen handler om juridisk bistand til ofre for brud på menneskerettighederne. Dette arbejde har Stefanusalliansens partnere allerede flere års erfaring med.
KPK/Bodil