Ung far vil formidle Bibelen til børn

Karsten har lavet en frivillighedsaftale med Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Karsten, som er far til to børn på 0 og 3 år, tilbyder sin hjælp til børneklubber og lejre – med sin hustrus velsignelse.

Den 27-årige Karsten Hankelbjerg Steiniche Nielsen fra Horsens vil bruge sin fritid på at formidle Bibelen til børn.

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) har lavet en frivillighedsaftale med Karsten Hankelbjerg Steiniche Nielsen, som i første omgang gælder indtil 10. december 2018.

Brænder for budskabet

Karsten er opvokset i Fiskbæk og er der kommet i Indre Mission og Søndagsskolerne. Han har i flere år været frivillig leder på bl.a. Tullebølle Bibelcamping på Langeland.
– Jeg har gjort det sammen med familien – faktisk også et enkelt år på Sundeved Bibelcamping – for børnene skal høre om Bibelen, fortæller Karsten, der snart igen er frivillig på Strandsborglejren på Djursland. Jeg brænder for at fortælle om kristendommen, for den fortæller om Guds ønsker for det at være menneske – og det er er godt, pointerer Karsten, der er 27 år og er uddannet 3K i 2016.

Bruger gerne en hel dag

Karsten er gift med Dorthe, og de er forældre til Agnes på 3 år og Johan på 5 måneder.
– Jeg vil rigtig gerne ud i klubber og fortælle fra Bibelen eller komme en halv til en hel dag og hjælpe med bibelfortælling og aktiviteter på en lejr, siger Karsten, der også gerne vil udfordres på ting, han ikke har prøvet før.
Han har familiens fulde opbakning til det, han brænder for. Dorthe er hjemmegående og ønsker, at Karsten kommer afsted og får prøvet sine evner af.

Flere fritidsansatte i DFS

Karen Markussen er konsulent i DFS og er bl.a. ansvarlig for fritidsansatte og nu en enkelt med fritidsaftale.
– Jeg håber, at dette kan blive startskuddet til, at flere ønsker en frivillighedsaftale eller fritidsansættelse hos DFS. Som forening dækker vi et stort område, ikke bare geografisk, men også hvad angår arbejdsområder. Vi vil gerne arbejde mere for, at flere frivillige ønsker at bære med i DFS med de kompetencer, de har.
– Området bliver nu prioriteret højere, end det tidligere har været, og adgang til kurser, stævner og løbende sparring håber jeg vil være med til både at fastholde de nuværende og tiltrække endnu flere, siger Karen Markussen.
Bodil