BDM udsender nyt missionærpar

Danske Mads Refshauge Jakobsen mødte Janice, som kommer fra Hong Kong, under studier på All Nations Christian College i England.

Brødremenighedens Danske Mission, BDM, har ansat et nyt missionærpar: Janice og Mads Refshauge Jakobsen rejser til Tanzania ved udgangen af september 2018.

Mads Refshauge Jakobsen kommer fra Løsning og har været volontør for BDM et par gange tidligere.

Siden 2016 har Mads uddannet sig på All Nations Christian College i England, hvor han også har mødt sin kone, Janice, der kommer fra Hong Kong.

Swahili-studier

Det unge ægtepar er begge færdige med deres uddannelse i England og klædt godt på til at arbejde i Tanzania. De første måneder i Tanzania er afsat til sprogundervisning, hvor parret skal lære swahili.

Og hen imod slutningen af året er det planlagt, at de flytter ind på BDMs missionsstation i landsbyen Kipili, der ligger ved Tanganyikasøen i det vestlige Tanzania.

Her skal de arbejde med evangelisation, hjælpe kirker og menigheder og være med til at opbygge nye.

Det er også undervisning, skole, sundhed og mange andre ting, der står på programmet.

Udsendes fra Løsning

Janice og Mads udsendes fra kirken i Løsning søndag den 23. september kl. 10.30 ved en festlig gudstjeneste med samvær i menighedslokalerne bagefter.


Artiklen fortsætter efter annoncen: