Hold ægteskabet sundt og godt
Indre Missions familiearbejde har udgivet et lille hæfte, som giver vejledning og inspiration til at starte en ægteskabsgruppe.
Hæftet ’Kend hinanden’ er helt konkret vejledning i, hvordan man som ægtepar kan starte en gruppe sammen med andre par, med det formål at dele erfaringer og tanker og derigennem styrke sit ægteskab. Hæftet gennemgår de praktiske overvejelser, såsom gruppens størrelse, sammensætning, geografi, mødetider m.m. Desuden er der forslag til, hvad en aften skal indeholde og 4 oplæg til at komme godt i gang med at dele liv og tanker.
Hæftet er blevet til efter at en ægteskabsgruppe fra Sørvad i en artikel i Indre Missions Tidende i 2017 fortalte om deres erfaringer med deres gruppe. Efterfølgende fik IM’s familiearbejde flere henvendelser fra par, som efterspurgte materiale til at opstarte noget tilsvarende. ’Kend hinanden’ er udarbejdet i samarbejde med gruppen fra Sørvad.
Kend hinanden – Inspiration til ægteskabsgrupper
Gitte Rasmussen m.fl. • 28 sider • 49,95 kr. • Lohse