Hvem har villige fødder?

Nogle tror, at danskerne er svære at nå med evangeliet. Men jeg tror, problemet er, at mange af os kristne har brug for at genopfriske, hvor vigtigt et evigt liv er.

Jeg har snakket med velmenende kristne, som ønsker at dele troen med deres ikke-kristne naboer og venner, men de venter lige på det dér særlige øjeblik, hvor vennen eller naboen pludselig åbner helt op og begynder at tale om tro. Når det sker, er det oplagt at dele troen, tænker de. Sådan har jeg også selv tænkt.

Men hør her: Det sker ikke bare pludseligt. Du må tage meget mere initiativ!

Hvor mange år har du boet ved siden af din nabo? Hvor ofte har I talt om tro? For de fleste er svarene: ”Mange år” og ”meget lidt”. Og det er et problem, som skal ændres, hvis din nabo skal undgå at gå fortabt – eller som Jesus sagde det:

”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (Johs. 5,24). Sådan kunne man blive ved med at slynge bibelvers ud.

For sagen er klar:
Der er evige konsekvenser ved at afvise Jesus som Guds søn. Så spørgsmålet er: Elsker vi vore naboer højt nok til at være klar til at ofre noget for at nå ud til dem?

Vi er nok mange, som egentlig gerne vil. Men vi tror, at vi skal snakke om tro første gang vi møder dem. Det behøver man ikke. Skab relationer, inviter dem på middag (mange gange), og hjælp dem med praktiske ting. Bryd isolationen, som er bekvem, men også skadelig. Elsk dem i stedet, og vær venlig.
Kort sagt: Lev som Jesus sagde, at vi skulle. Og selvfølgelig: Del din tro og spørg dem om deres. For mon ikke de fleste af os ønsker at tale om de store spørgsmål med nogle, som vi kender bare en lille smule? Sådan har jeg det.

Det der vil ske, er, at vi – ligesom i lignelsen om sædemanden – kaster ”korn” ud. Det er nemlig vores opgave. Om det lander på sten, i tynd jord eller i frugtbar jord er ikke vores opgave. Men hvis vi aldrig rigtigt ”sår”, så får mennesker ikke mulighed for at tage imod det evige liv.

Jeg underkender ikke kraften i at bede for sin nabo i mange år. Men bøn hænger sammen med handling. Det viser både Jesus’ og disciplenes eksempler.

Så drop kulturelle normer, jantelov, stress, frygt og stolthed – og gå et ekstra skridt for din nabo.