Irans hemmelige atomvåbenprogram

Benjamin Netanyahu afslørede Irans atomlagre på et møde i FNs generalforsamling.

Iran har ikke opgivet sit ønske om at fremstille atomvåben, sagde Benjamin Netanyahu til Generalforsamlingen, da han fremlagde beviserne.

– Disse afsløringer kommer ikke ud i den almindelige presse, da hverken Europa, Kina eller Rusland ønsker at tabe ansigt. Og slet ikke vil erkende, at præsident Trump og Israel har ret.

Israels statsminister, Benjamin Netanyahu, talte til FNs Generalforsamling d. 27. september 2018.
Med meddelelsen om, at han ville afsløre oplysninger, som aldrig før er blevet fortalt til offentligheden, begyndte Israels statsminister sin tale.

En del skeptiske diplomater i hallen var tavse.

”Iran har et andet hemmeligt atomlager til opbevaring af ”beriget uran”, som er materiale til deres våbenprogram,” oplyste han.

Stilheden i FN´s generalforsamling bliver mærkbart mere trykkende. Trykket forstærkes, da Netanyahu giver den nøjagtige placering i længde- og breddegrad (35.5022 51.2997), som er koordinaterne for dette lager, samt billeder af bygningerne.

Dette er de hemmelige lagre, hvor Iran opbevarer beriget uran. Netanyahu angav den nøjagtige beliggenhed med længde- og breddegrad.
Spredt som Nutella

Efter den første afsløring af tidligere atomlagre med ca. 15 kg radioaktivt materiale, spurgte Netanyahu: ”Hvad gjorde iranerne så, for at skjule dette? De spredte dette farlige stof ud omkring blandt Teherans befolkning ligesom Nutella.”

Den anden iranske facilitet indeholder kernekraftrelateret udstyr og materiale til Irans atomprogram: ”15 skibscontainere – 300 tons”.

– Spørg jer selv, sagde Netanyahu til diplomaterne i salen: Hvorfor har Iran et hemmeligt atomarkiv og -lager, hvis landet virkelig havde til hensigt at stoppe sit udviklingsprogram og opgive sit arbejde mod atomvåben til masseødelæggelse?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Grunden til, at Iran ikke ødelagde dette, er, at det ikke har opgivet sit mål om at udvikle atomvåben,” sagde Netanyahu.

Statsministeren opfordrede Yukio Amano, leder af FN’s Internationale Atomenergiagentur, (IAEA) til at ”inspicere dette atomværk straks, inden iranerne beslutter at rydde det af vejen, og mens du er i gang med denne inspektion, skal du også inspicere de andre steder, som jeg netop har talt om…. Fortæl sandheden om Iran”.

Præcisions-raketter

Netanyahu talte også om de computerstyrede præcisionsraketter, som Iran leverer til Hizbollah i Libanon, og de permanente militærbaser, som Iran arbejder på at bygge i Syrien, og dets igangværende forsøg på at lancere raket- og bombeangreb ind i Israel, også fra den sydlige grænse i Gaza.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Irans terroristgruppe i Libanon, sagde han, er en særlig farlig trussel, som begynder at producere præcisionsstyrings-missiler med en nøjagtighed på 10 meter.

”Hizbollah bruger de uskyldige mennesker i Libanon som menneskelige skjolde,” sagde Netanyahu.

”Dette billede er tusind missiler værd”: Site 1 viser en affyringsrampe 50 meter fra stranden. Site 2 ligger nær et fodboldstadion, hvor børn leger, og Site 3 ligger ved Beiruts lufthavn.
Besked til Hizbollah

”Her er et billede, der er tusind missiler værd,” tilføjede han og holdt et nyt billede op. Site 1, påpegede han, viser det første sted, hvor affyringsrampen for missiler er placeret, omkring 50 meter fra stranden.

Site 2 er ”lige under et fodboldstadion”, hvor børn leger hele tiden. Site 3 er ”lige i nærheden af Beirut Lufthavn.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Netanyahu tilføjede: “Jeg har en besked til Hizbollah: Israel ved, hvad du laver, hvor du gør det, og Israel vil ikke tillade, at Hizbollah slipper godt fra dette.”
JewishPress.com (Redigeret og oversat af Jørgen Vium Olesen.