Vesten burde presse Kina!

Hvis Vesten pressede Kina, ville regimet i Nordkorea ændre sig, mener Tim A. Peters.

Vestlige regeringer burde lægge et samordnet økonomisk pres på Kina, mener menneskeretsaktivisten Tim A. Peters fra USA.
Foto: Stein Gudvangen, KPK.

Af Stein Gudvangen, KPK

Gennem organisationen Helping Hands Korea (HHK) hjælper Peters hvert år hundreder af nordkoreanske flygtninge med at finde sikkerhed i Sydkorea fra blandt andet sult, forfølgelse og grov seksuel udnyttelse. For denne indsats er han foreslået til Nobels fredspris.

Kristelig Pressekontor talte med Peters nogle meter fra balkonen, hvor fredsprisvinderne Nadia Murad og Denis Mukwege blev hyldet få dage tidligere. Der foran Stortinget revser han politikerne, som han ikke mener gør nok for at hindre brud på menneskerettighederne i Nordkorea og Kina.

Pres Kina!

Amerikanske Peters modtog for nogle år siden Stefanusprisen for sin indsats for forfulgte kristne nordkoreanere.

Han har en klar besked til vestlige politikere, som prioriterer gode handelsforbindelser til Kina fremfor grundlæggende menneskerettigheder: ”Læg pres på Kina”.

– Hvorfor er der ikke flere regeringer, som trækker en streg i sandet og siger, at grænsen er nået? Hvis der blev gennemført et samordnet økonomisk pres på Kina fra Vesten, ville dette være tilstrækkeligt til at opnå ændringer. Da ville Kina se, at der var en gevinst i at ændre politik overfor Nordkorea, presse dem til ændringer og begynde at behandle flygtninge derfra på en anden måde, siger Peters.

Han er sikker på, at Kina sidder med nøglen til både små og store ændringer i det lille naboland, som tusinder af mennesker er flygtet fra.

– Det må kunne lade sig gøre både at tale om menneskerettigheder og diskutere handel. Det er fuldt ud muligt både at gå og at tygge tyggegummi samtidig, siger Peters spøgefuldt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vendepunkt i 1990

Peters er gift med sydkoreanske Sun Mi, og sammen stiftede ægteparret HHK i 1990. Men arbejdet vendte 180 grader i 1996. Efter et kort ophold i Japan vendte parret tilbage til Seoul med deres fem børn.

Herfra fulgte de situationen i Nordkorea, som i 1990’erne oplevede en svær hungersnød efter oversvømmelser og økonomisk krise. Det anslås, at op mod 3,5 millioner – af landets dengang 22 millioner indbyggere, døde. I gennemsnit døde der årligt op imod en halv million mennesker af sult, hvis de højeste tal stemmer.

– For os var det som en magnetisk tiltrækning mod nord. Vi måtte hjælpe nordkoreanerne, siger Peters.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Uden at kunne gå i detaljer fortæller han, at nøden åbnede døre, som hidtil havde været lukkede. Nordkorea blev nemlig tvunget til at modtage hjælp udefra, trods landets strenge selvforsyningsideologi og lukkede grænser.

– Det er skandaløst, at Kina tvangshjemsender nordkoreanske flygtninge til tortur og fængsel, udtalte Tim A. Peters i en artikel af Samuel Nymann Eriksen, som blev bragt i Udfordringen for et år siden.
Foto: Dansk Europamission.
Ændret stemning

Samtidig fik folk i Sydkorea nu nye muligheder for at hjælpe deres landsmænd og slægtninge i nord.

HHKs åndelige arbejdsgren, ”HHK Catacombs”, har samlinger i et lille kunstgalleri i Seoul. Dette blev mødested for flygtninge fra nord og især studenter fra syd. De hjalp HHK med at pakke små plastikposer med frø, som siden er blevet smuglet ind i Nordkorea. Dette arbejde foregår stadig.

– Det som skete i nord og vort arbejde med at hjælpe, stålsatte mange af studenterne i syd. De viste en forbløffende indsats og reagerede lynhurtigt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tidligere ville mange bare vride hænderne, når de talte om Nordkorea og sige fx: ”Bare vi kunne gøre noget”. Nu gav den nye situation folk i syd oplevelsen af at kunne gøre en forskel, siger Peters.

Kristne er særligt udsatte

– Hvorfor skal frøene smugles ind? Er myndighederne ikke interesseret i at få dette ind i landet?

– Jo, men maden distribueres efter graden af loyalitet overfor regimet. Kristne er lavest på rangstigen, fordi de anses som fjender af styret. De ser ikke noget til den fødevarehjælp, som kommer til landet. Derfor smugler vi disse frø ind, forklarer Peters. Han tilføjer, at mange tusinde familier får hjælp på denne måde.

Amerikaneren kritiserer samtidig rige kristne menigheder i Syd-korea, som i årevis har indsamlet store pengebeløb med tanke på, at Nordkorea en dag skal blive frit. Planen er da at genrejse de kirker, som regimet i nord har fjernet siden Koreakrigen i praksis endte i 1953.

– Men jeg ser det anderledes, for hundredtusinder i nord har allerede stemt med fødderne ved at flygte fra landet. Mange er strandet i Kina. Der er der mange nordkoreanske forældreløse børn og også kvinder, som udsættes for menneskehandel og seksuelle overgreb.

Hvad skal vi med penge på kistebunden, når vi kan hjælpe dem allerede nu? spørger Peters.

Omvej til friheden

HHK har bare de seneste fire år hjulpet over 100 nordkoreanere om året med at komme til Sydkorea. Det samlede antal er nu over 440.

– Vi hjælper ingen med at flygte fra Nordkorea, men når de først er kommet ud af landet og ind i Kina, hjælper vi dem videre, fortæller Tim A. Peters.

En flygtning må tage en lang omvej til friheden. Hovedruten går fra Kina via Laos til Thailand og derefter til Sydkorea. Den har fået tilnavnet ”The Underground Railroad”.

Flygtningene får hjælp af et hemmeligt netværk af undergrundskristne kinesere, men også af koreanere i Kina.

– Det kristne bidrag er meget vigtigt, siger Peters og roser hjælperne for deres mod.

70 procent af dem, som flygter fra Nordkorea, er kvinder. Ofte har de lav status i hjemlandet og flygter fra seksuel chikane. I Kina er der dog mange, som ikke kommer videre. De bliver ofre for kynisk menneskehandel, tvangsgiftes med kinesiske mænd og får børn med dem. Gør de modstand, trues de med at blive sendt retur.

– I Kina har de ingen papirer, og da har de heller ikke nogen beskyttelse, hvis de ikke møder nogen, som kan hjælpe dem. Gør de ikke det, er de helt i hænderne på menneskehandlerne. Det er som at rejse fra ét mareridt til et andet, siger Tim A. Peters.

Racehygiejne

Flere kvinder vælger at tage deres eget liv frem for at risikere hjemsendelse.

– Vi har mange sager, hvor nordkoreanske grænsekontrollører tvinger gravide kvinder til at få abort. Ideologien i Nordkorea er delvis racebaseret. Myndighederne ønsker en ren race, fri for gener udefra. Det ligner ideerne om den rene ariske race, forklarer Peters, som snart er pensionist, men ikke har aktuelle planer om at stoppe med arbejdet for Nordkoreas forfulgte.

Helping Hands Korea
• Helping Hands Korea (HHK) er en frivillig organisation, som hjælper nord-koreanske flygtninge i Kina med at komme til Sydkorea.

• Man regner med, at der befinder sig 30.000 nordkoreanske afhoppere i Sydkorea.

• HHK hjælper årligt omkring 100 nordkoreanske flygtninge. Samtidig er HHK et vigtigt redskab i arbejdet med at gøre det lettere for de kristne, som lever i Nordkorea.