Rektor har 25 års jubilæum på Det Kristne Gymnasium
Rektor Karsten Hauge Mortensen kunne den 15. februar 2019 fejre 25 års jubilæum på Det Kristne Gymnasium.
Den 1. august 2004 blev cand.mag. Karsten Hauge Mortensen ansat som ny rektor ved Det Kristne Gymnasium (KG) i Ringkøbing. Her underviser han også i fagene dansk og religion.
Da han blev rektor, havde Karsten Hauge Mortensen allerede været ansat på skolen siden 1994.
Han var leder af kollegiet – delvist afbrudt af en periode som ledende inspektor, hvor han blandt andet stod i spidsen for skolens målsætnings- og idéudvalg.
Det Kristne Gymnasium blev oprettet i 1979 og kan således fejre 40 års jubilæum i år.
Der bliver ikke nogen offentlig reception i anledning af Karsten Hauge Mortensens jubilæum, men der vil være en intern markering efter vinterferien, oplyser økonomileder Jes M. Dideriksen.