Svimlende, sprællevende solopgang

Solopgangen fra det høje danser i morgenskumringen. Verden er ikke den samme længere. Himlen og jorden mødes. De passionsfyldte kvinder er med sorg i sinde på vej til Jesu grav. Maria græder, hun venter først udenfor graven, men bøjer sig da ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget.

Fra Johannes-evangeliet møder vi englene, der spørger:
”Kvinde, hvorfor græder du?”

Maria svarer:

”De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.”

Til trods for englebesøg er Maria meget fokuseret. Hun leder og spejder. Pludselig får hun øje på havemanden, hun tænker, at det må være ham, der har flyttet liget. Hun ser, men ser ikke alligevel. Hun vender ryggen til. Havemanden er Jesus.
Jesus siger til hende: ”Maria!”

”Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: ”Rabbuni!” – det betyder Mester.”

Ofte har vi mennesker svært ved at gribe det himmelske. Vi sidder fast i fornuftens hjulspor. Himlen er imidlertid fuld af både fornuft og logik. Englene siger i Lukas-evangeliet: ”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået.” Vi opfordres til at komme i takt med himlens tankegang.

Det er svimlende at komme i takt med himlens musik. Mennesket rives med, når himlen spiller op til dans. Den himmelske musik og dans er overraskende, livgivende og befriende.

Solopgangen fra det høje gennemlyser det enkelte menneske. Det enkelte menneske kaldes ved navn.

Maria blev den første i verdenshistorien, der hørte sit navn udtalt fra den opstandne Jesus hin påskemorgen. Kvinderne var først påskemorgen. Hvor blev mændene af? Var det blot fordi, der var tradition for, at kvinder skal gå ud og salve den døde?

Kvinderne bragte glædesbud, men blev ikke hørt. De blev ikke i første omgang godtaget som troværdige vidner. I dag praktiserer vi heldigvis ikke denne tradition. ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.” (Galaterbrevet, kap.3, vers 28-29).

Vi ved, at religionsstiftere er døde, men Jesus er spræl-levende. Vi kan også uanset køn sætte os i bevægelse. Vi ved ikke, hvad dagen bringer. Vi ved ikke, hvilke herlige ting Gud i dag har i sin højre hånd til os. Vi ved blot, at der påskemorgen lød verdens bedste start på en ny dag fra ham, som har al magt i himlen og på jorden.

Denne påskehilsen gælder også i dag.

”Frygt ikke!” og ”God morgen!”